To soldater fra tissevideo afhørt

Det amerikanske militær afhører soldater fra kontroversiel video.
To af de fire soldater i tissevideoen er blevet afhørt.
To af de fire soldater i tissevideoen er blevet afhørt. Foto: Screendump, youtube

Det amerikanske militær har afhørt to ud af de fire soldater, der tissede på ligene af Taleban-kæmpere. Det bekræfter en anonym kilde i det amerikanske militær overfor CNN.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

De to soldater blev ikke anholdt efter afhøringen, skriver CNN.

Både de amerikanske og afghanske myndigheder har fordømt hændelserne i den kontroversielle video.

"Jeg har set optagelsen, og jeg synes, at den opførsel, man ser, fuldstændig forkastelig," siger forsvarsminister Leon Panetta i en pressemeddelelse.

Ifølge Genevékonventionen er det forbudt at skænde krigsfjendens lig, og såvel Nato-ledere som Afghanistans præsident, Hamid Karzai, har fordømt handlingen.

En talsmand for Taleban beskriver videoen som skammelig og inhuman, men lægger vægt på, at den ikke vil komme i vejen for forsøget på at finde en fredsaftale.

Kilde: CNN

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.