De danskere, der tjener mindst, får skattelettelser, hvis Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister efter næste valg.
Det lover Socialdemokraternes formand nu, ifølge Berlingske Tidende.
Hun vil ikke gå i detaljer med, hvor store skattelettelser, der bliver tale om, men Helle Thorning-Schmidt siger til Berlingske Tidende, at det er de bredeste skuldre, der skal bære mest i skattesystemet.
S-formanden mener fortsat, at det samlede skattetryk sakl ligge omkring 50 procent.
Udmeldingen vækker stor glæde hos Radikale, hvor næstformand Morten Østergaard , mener at socialdemokraternes skatteløfter kan være med til at lægge pres på VK-regeringen.
Han påpeger dog, at en skattelettelse skal øge arbejdsudbuddet - og i den sammenhæng er skattelettelser til de lavtlønnede måske ikke det smarteste , lyder det fra Morten Østergaard.