Fem mænd med nordafrikansk baggrund er blevet arresteret i Italien. Mændene er mistænkt for at være del af et netværk, der arbejdede med terrorplaner i flere europæiske lande, herunder Danmark.
Anklagemyndigheden i Milano mener, at de fem har tilknytning til en planlagt terroraktion i foråret 2006 rettet mod San Petronio-kirken i Bologna og metroen i Milano.
Ifølge italiensk presse har de anholdte haft forbindelse med et netværk i Frankrig, Spanien og Danmark. Derudover har de stået for finansiering af international terror i Algeriet, Marokko og Syrien. Derudover beskæftigede de sig med rekruttering af hellige krigere til Iak og Afghanistan.
Der er dog ingen nærmere oplysninger om terrormålene i Danmark eller hvor konkrete planerne var.