Danskerne er dybt splittede, når det handler om at finde redskaber til at forebygge terror i Danmark.
Vælgere, der ser sig selv som højreorienterede, er tilbøjelige til at sætte hårdt mod hårdt og bruge kontante midler i indsatsen mod terror. Venstreorienterede vil i langt højere grad fange terroren i opløbet med fremstrakt hånd og en forsonende holdning.
Det fremgår af en undersøgelse om danskernes holdning til forebyggelse af terror, som YouGov har foretaget for Avisen.dk i ugerne efter terrorangrebet i Bruxelles 22. marts. De adspurgte er blevet bedt om at prioritere blandt ni forskellige indsatser.
Lukkede grænser
Ifølge de højreorienterede skal der som det vigtigste sættes ind mod moskeer med yderligtgående synspunkter og som det næstvigtigste indføres lukkede grænser.
Artiklen fortsætter under grafikken
De venstreorienterede vil først og fremmest forebygge ghettodannelser og parallelsamfund og som det næstvigtigste styrke integrationsindsatsen i forhold til arbejdsmarked og uddannelse.
Forebyggelse af ghettodannelser og parallelsamfund vækker også genklang blandt de højreorienterede. Redskabet prioriteres faktisk på linje med lukkede grænser i vælgergruppen.
Forskelligt ordvalg
Men spørgsmålet er, om der lægges det samme i forebyggelsen som blandt venstreorienterede. Det er i hvert fald forskelligt ordvalg, de to gruppers repræsentanter på Christiansborg bruger, når de hver især anbefaler forebyggelse.
Redskabet får Peter Skaarup, gruppeformand i Dansk Folkeparti, til at betone, at der skal slås konsekvent ned på tilløb til ekstremisme.
- Det er vigtigt med forebyggende arbejde og indsats i indvandrermiljøer, hvor der kommer mange fra ekstreme miljøer. I Belgien havde man ikke i tilstrækkelig grad været ude i Molenbeek-kvarteret og samlet op på, hvad der skete. Man havde ladet stå til, så tingene bare havde udviklet sig med bandemiljøer og så videre, siger han
Inddragelse er altafgørende
Hos Lisbeth Poulsen, retsordfører hos SF, er tonen mere inddragende.
- Forebyggelse af parallelsamfund er uløseligt forbundet med større integrationsindsats i forhold til arbejdsmarked og uddannelse. Det er alfa og omega, at folk føler sig hjemme, er inddraget og føler en forpligtelse over for Danmark. Vi kan jo se, at de, der har været i politiets søgelys eller været for retten i terrorsager, har været marginaliseret og involveret i ungdomskriminalitet, siger hun.
Lisbeth Poulsen er 100 procent enig i den prioritering, de venstreorienterede vælgere leverer i undersøgelsen. Det vil sige, at hun i langt højere grad end højreorienterede mener, at Danmark skal holde sig fra yderligere krigshandlinger i Mellemøsten. Det er nemlig opskriften på radikalisering, hvis et ungt menneske i Syrien ser sine nærmeste blive uskyldige ofre for Vestens bomber, mener hun.
Kun overvågning ved mistanke
Lisbeth Poulsen placerer også ’Mere overvågning i det offentlige rum og på nettet’ allernederst på to do-listen ligesom sine politiske meningsfæller. Kun 11 procent af de venstreorienterede har redskabet blandt deres tre højest prioriterede.
- Jeg er med på en specifik overvågning rettet mod nogle, der er en konkret mistanke imod. Men jeg er parat til at forsvare grundlæggende frihedsrettigheder, så ikke hver eneste millimeter af vores liv er overvåget.
- Det kan der være omkostninger ved, men der er også store omkostninger ved at give los. Jeg tror for eksempel ikke der er meget, der går myndighedernes næse forbi i Nordkorea, men det er jo ikke sådan et samfund, vi vil have, påpeger hun.
Kamel, vi bliver nødt til at sluge
For Peter Skaarup er øget overvågning imidlertid en kamel, vi bliver nødt til at sluge.
- Jeg har tillid til, at de, der står for overvågning, bruger den på den rigtige måde. Overvågning er ikke noget, der får nogle til at juble, men den kan være nødvendig. Og uproblematisk, hvis det bare handler om at bruge teknologien til at overvåge ting, vi ellers skulle bruge mandskab på.
- Problemstillingen er mere broget, når det handler om telefoni og internet. Men formålet er jo at bekæmpe terrorisme og ikke at aflure skriblerier mellem kærester, siger han.
Peter Skaarup er stort set enig i den prioritering, de højreorienterede leverer i undersøgelsen. Eneste korrektion er, at han vi have ’Lukkede grænser’ op som nummer et på prioriteringslisten. Også selvom terroreksperten Hans Jørgen Bonnichsen ser lukkede grænser som virkningsløse og peger på, at terrorister i Vesten i næsten 100 procent af tilfældene er vokset op i vores egne baghaver.
Det udbredte ønske om lukkede grænser blandt danskerne er alene baseret på frygt og følelser, mener Bonnichsen.
DF står fast på grænsekontrol
- Det er ikke nyt, at der bliver rynket på næsen af lukkede grænser – eller grænsekontrol, som jeg hellere vil kalde det. Men vi står fast. Og jeg køber ikke argumentet om, at vi selv skaber terroristerne. I Belgien har vi jo set, at terroristerne har været i Syrien og Mellemøsten i det hele taget. Grænsekontrol handler jo ikke kun om udenlandske statsborgere, men også om, at der kan være nationale statsborgere, det kan være nødvendigt at kontrollere, siger Peter Skaarup.
Valgforsker Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet ser ikke noget underligt i, at vores syn på terrorbekæmpelse er så forskelligt alt afhængig af, hvilket politisk tilhørsforhold, vi har.
- Det er en diffus problemstilling for de fleste vælgere. Men dels har de lyttet til de politikere, de godt kan lide. Dels ved vi, at venstreorienterede er mere åbne over for konceptet om indvandring og multikulturalisme, hvor højreorienterede er nervøse for, om samfundet kan holde til det, og sammenhængskraften går tabt. Det er svarene også udtryk for, siger han.
Overvågning, nej tak
Når ’Mere overvågning’ sælger så forholdsvis dårligt, selv i den højreorienterede gruppe, skyldes det ifølge valgforskeren, at vi prøver at drible uden om noget, der opleves som ubehageligt for os selv.
- Vi vil nødig ind på noget, der har negative konsekvenser for vores egen gøren og laden. Derfor rationaliserer vi os udenom og siger: Jamen, det virker nok heller ikke, mener Martin Vinæs Larsen.