DET VAR ikke en af de gladeste dage i mit liv her i weekenden, da jeg besøgte min gamle mor og far på deres bornholmske plejehjem – eller plejecenter, som det hedder i dag. De er begge godt oppe i firserne og begge ramt af livets helt uundgåelige konsekvens – at det skal slutte en dag. Min far er tiltagende dement. Min mor er i finalen i et liv, der arbejdsmæssigt netop omfattede at være landmandshustru, sygeplejerske, afdelingssygeplejerske – og plejehjemsforstander for to, mindre, bornholmske plejehjem.
Kroppen er slidt og øjnene trætte,
Der er stor forskel på de plejehjem, jeg oplevede i min barndom. Virkeligheden i ældreplejen var helt anderledes 3-4 årtier tilbage.
Mange af min mors mandlige patienter kom på plejehjem alene af den grund, at konerne døde. Så måtte de derhen, hvor andre kunne servere maden. Der var ergoterapi og værksteder og fortælleaftener. Af og til blev min far, min søster og jeg tvangsudskrevet til at spise og synge og gå om juletræet sammen med ældre (min mor forbød os at sige gamle…). Der var liv i kludene, som man sagde.
Hjemmehjælpen og døgnplejen ændrede virkeligheden for de ældre. Naturligt nok, når mange ældre helst vil blive i deres egne omgivelser. Ikke mindst pensionistbespisningen forandrede virkeligheden.. Der, hvor min mor regerede, præsterede økonomaer og køkkenassistenter ikke alene at lave mad til de to plejehjem men også at kokkerere for de pensionister, der blev boende hjemme. Bageren kørte med brød, brugsen med købmandsvarer, posten med breve – og ”pensionistbespisningen” kørte ud med nylavet mad – hver dag.
Helt fint for de hjemmeboende – men langsomt og sikkert blev patienterne ældre og svagere på plejehjemmet.
Og siden videreudviklede det moderne samfund sig.
PÅ FORUNDERLIG vis blev omsorgen rationaliseret selv om rigdommen blev større. Og alle skulle lære at have respekt for den store BØHMAND, - væksten i den offentlige sektor. Kæmnere og kommunale assistenter blev erstattet af veluddannede akademikere og politik blev en karrierevej. Og den lokale økonoma på hvert plejehjem er blevet erstattet af super-effektive madfabrikker. Jævnligt ser vi disse billeder på Facebook af medisterpølse, grønlangkål og brunede dåsekartofler. Dagens ret som giver ubehag ved første øjekast. Ikke menuen, for selvfølgelig skal de ældre også have mad med udgangspunkt i deres egne traditioner.
Men synet af denne rationaliserede madkultur!
Og den blotte viden, at der er tale om fabriksmad, som ofte uddeles en gang om ugen. Ind i plastikbakker i køleskabet. Låne eller købe en mikrobølgeovn. Tre prik i foliet, ind i mikrobølgeovnen.
Velbekomme!
Og så ellers nyde bakkerne med den 1-2-3-4-5-6 – dage gamle mad. (Den løsning kan også tilvælges på mine forældres plejecenter af dem, der ikke vil eller ikke kan betale cirka 20 kroner mere pr. måltid.)
Det er langt ude.
Det er uanstændigt.
MEN SÅ var det, jeg fik jeg en nærmest paradisisk oplevelse på mine forældres plejecenter. (For en god ordens skyld: Mine forældre er IKKE formuende!)
Allerførst duften, der ramte mig, da de automatiske døre til plejecenteret åbnede sig.
En vidunderlig duft af hønsekødsuppe.
Jeg indrømmer, at jeg har et lettere hysterisk forholdt til dufte og lugte. Og jeg har det meget svært ved ”institutionslugte” – ikke mindst når de er skabt af lort forgængelighed. Men selvfølgelig har disse haller for afsked med livet har deres egne, uundgåeligt sorte sider.
Men hønsekødsuppen – enkel, krydret og autentisk som i min barndom, inden regnedrengene tog magten, og maden kom ud som plastikbakker fra madfabrikken …
Og den gode oplevelse er ikke slut.
Madleverandøren til de, der har valgt ham, er netop ikke leverandør – han er kok. En tidligere stjernekok, der er stået af racet og flyttede til klippeøen. Han har lejet sig ind i det nedlagte institutionskøkken på mine forældres plejecenter. Miraklet er sket. Maden bliver lavet tæt på, hvor de bor 24 timer af døgnet.
Først kører køkkenchefen forbi med en vogn fyldt med ny-smurt smørrebrød.
Så venter han tilbage med næste vogn. Jeg står på en af gangene- så langt fra, at kokken ikke kan genkende mig – men så tæt på, at jeg kan høre en kort dialog mellem ham og en af sosu’erne:
- Jeg hører, at fru Grunwald har meldt sig ud af madordningen, fordi hun ikke kan spise i øjeblikket. Hvordan går det hende egentlig?
HAN KENDER hende, som man kender mennesker i sit lokalsamfund. Det er min mor, han taler om, og jeg får en klump i halsen. Han taler muligvis også som ”købmand”. Han lever jo af at lave mad i og levere ”ud af huset” til andre ældre, arrangementer etc. Han skal leve af det. Det under jeg ham. For jeg respekterer købmænd, der har respekt for deres kunder.
Han får sin briefing af sosu ”R”, som slås for den bedste hverdag til sine patienter trods de økonomiske forhold og vilkår i en af landets fattige kommuner. Og jeg giver dem begge et usynligt kram for at være meget andet og mere end den politiske kliché om behovet for de varme hænder”. Jeg gider snart ikke høre det begreb mere. Det er nedladende for et omsorgspersonale, som i den grad også bruger hjertet og hjernen.
De er først og fremmest empatiske, dygtige og professionelle mennesker, som intuitivt sætter omsorgen i centrum.
De er mine helte de næste, mange dage.
Statsministeren taler hele tiden om det samfund, ” … som vi skal give videre til vore børn … ”.
Og så har regeringen vist respekt for seniorlivet ved at give os en ældreminister. Stillingen er besat af hele Danmarks plejehjemsleder, Thyra Frank, som helt sikkert har hjertet på det rette sted.
Men hjertelighed og snak og teoretiske retningslinjer skaber ikke velfærd alene. Der skal konkrete minimumsstandarder og penge på bordet. Så kunne vi samtidigt slipper for mistanken om, at regeringens nye ministerium bare er en markedsføring af egen godhed.
Lad duften af et anstændigt menneskesyn brede sig på alle plejehjem og i alle ældreboliger. – Alle ældre, der ikke selv formår at lave maden, skal have god, NYLAVET mad – hver dag!
Basta!
Giv dog alle ældre de vilkår, som gjorde Thyra Frank landskendt!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.