To danske dyrepasserlærlinge kan kalde sig europamestre. Sebastian Thorvaldsen fra Zoologisk Have København og Mathias Christian Petersen fra Ree Park Safari vandt fredag guld ved Animal Care Competition 2026 i Holland - som det eneste danske hold i konkurrencen.
Over tre dage blev de testet i dyrevelfærd, ernæring, anlægsdesign og formidling sammen med hold fra 13 europæiske lande.
- Vi har virkelig kæmpet for det her. At vinde guld føles derfor helt uvirkeligt, siger Sebastian Thorvaldsen.
Begge lærlinge studerer fra Roskilde Tekniske Skole. Sebastian har været lærling på Zoologisk Have siden maj 2023 og deltog inden da i 30 Zoocamps.