Den verdensberømte instruktør Quentin Tarantino, der blandt andet er manden bag Pulp Fiction, vil genindspille
Russ Meyers kultfilm Faster Pussycat! Kill! Kill! med Britney Spears
i en af hovedrollerne. Det skriver filmtidsskriftet Variety.
Filmens
hovedpersoner er tre storbarmede kvinder. Handlingen udspiller sig under en rejse gennem ørkenen - en rejse præget af vold, sex og biler.
-
Hvad kan være bedre end en film, hvor tre strippere tager på mordorgie
i ørkenen, spørger instruktøren i net-magasinet Female First.
Han
har også allerede rollelisten klar: De tre strippere skal spilles af
reality tv-stjernen Kim Kardashian (der også er kendt for en sexvideo,
der har cirkuleret på nettet), skuespilleren og modellen Eva Mendes
(der tidligere har sagt nej til at optræde nøgen i Playboy) - og så
Britney Spears.
Filmen Faster Pussycat! Kill! Kill! fik ikke den store succes, da den havde premiere, men filmen opnåede siden kultstatus.