Hensynet til religiøse følelser har fået en særlig position, hvor det kan stå hævet over hensyn til ytringsfriheden. Sådan lyder konklusionen fra Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia.
Reaktionen kommer, efter en 42-årig mand onsdag er blevet tiltalt for blasfemi af anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi. Manden har lagt en video på Facebook i december 2015, hvor han brænder Koranen af.
Ikke siden 1946 er en person blev dømt under paragraffen, og ingen er blevet tiltalt under paragraffen siden 1971. Det til trods for, at en kunster i 1997 brændte en Bibel af.
Siden har en betænkning fra Straffelovsrådet erklæret afbrænding af hellige bøger for ulovlig. Det har givet religiøse en mærkværdig position, mener Jacob Mchangama.
- Religiøse følelser kan stå over hensynet til ytringsfriheden. Og religiøse følelser er særligt beskyttet, forklarer han.
- Jeg må for eksempel godt afbrænde Dannebrog. Jeg må også brænde et politisk-filosofisk værk, selv om jeg som eksempelvis liberalist eller kommunist kan gå mere op i det.
Han ser tiltalen som det seneste skridt i en udvikling, Danmark er ved at undergå i skæret fra terrortruslen.
- I lyset af den terrortrussel, der er imod Danmark, hvor jihadister slår ihjel, når deres følelser bliver krænket, så er det et direkte signal om, at man i et liberalt demokrati som Danmark ligger under for ekstremisme.
- Vi siger, at vi er så bange for ekstremister, at vi vælger at straffe folk, der krænker deres følelser, siger han.
Samtidig undrer han sig over, at Danmark stadig har en blasfemiparagraf.
- Der er fem EU-lande, der stadig har blasfemi-paragraffer. Holland, Island og Norge har afskaffet deres de seneste år.
- Både Europa-rådet, EU og FN har anbefalet Danmark at afskaffe blasfemi-paragraffen, fordi den er uforeneligt med ytringsfrihed.
Ifølge Jacob Mchangama er selve paragraffen et levn fra fortiden, hvor man havde andre værdier.
- Nu bliver den pludselig livet op igen, siger han.
- Det siger noget om, at vi i Danmark virkelig har filet på ytringsfriheden og ikke anser den for at være så vigtig en værdi, som vi gjorde tidligere.
/ritzau/