To biler er fredag morgen kørt frontalt sammen på Hjørringvej lige uden for Sindal. Ifølge Nordjyllands Politi ser det ud til, at bilernes førere er kommet slemt til skade.
- En sidder fastklemt i bilen. Den anden er kommet ud. Vedkommende er i live, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen.
Umiddelbart efter klokken 08 er politiet på stedet. En bilinspektør er på vej for at undersøge sagens nærmere omstændigheder.
Samtidig står det klart, at uheldet også får betydning for andre trafikanter.
Hjørringvej er nemlig helt spærret vest for Sindal, oplyser politiet.
Vejdirektoratet sender en melding ud i radioen, når der er nyt, lyder meldingen.
/ritzau/