Ti personer var sigtet for et millionrøveri med helikopter mod et værdidepot i Sverige. Torsdag blev de syv dømt skyldige, og tre frifundet.
En 31-årig og en 35-årig tv-producer blev begge dømt syv års ubetinget fængsel, skriver expressen.se
Tv-produceren fløj helikopteren ind over værdidepotet. Den 31-årige har indrømmet, at han firede sig ned med reb. De slap væk med 31 millioner danske kroner, i det eksperter kalder et yderst professionelt kup.
En anden er dømt for at levere SIM-kort til såkaldt sikre telefoner, som politiet ikke kunne aflytte. En anden for at levere sprængstoffer til kuppet. Begge fik tre år.
Kupmagerne havde arrangeret en falsk bilulykke, som påskud til at sætte helikopteren i luften.
En 39-årig betegnes som hjernen bag kuppet. Sammen med en "Stockholmsk gangsterkonge", som blev dræbt i Serbien sidste år, planlagde han hele forbrydelsen, som svensk politi betegner som, "Tom Cruise-lignende".
Den 39-årige fik dog kun et års fængsel.
De snu kriminelle brugte også partisansøm og en bombe ved politiets helikopter, så ordensmagten ikke kunne følge efter dem under flugten.
De dømte skal betale ti millioner svenske kroner tilbage i erstatning for de skader, de har forårsaget.