Syriens præsident, Bashar al-Assad, siger, at påstande om, at hans regime har benyttet kemiske våben i konflikten er en "fornærmelse mod sund fornuft".
I et interview med en russisk avis siger han også, at USA vil fejle, hvis det angriber Syrien.
- Kommentarerne, som nogle vestlige og andre politikere er kommet med, er en fornærmelse mod den sunde fornuft. Det er det rene sludder, siger Assad til avisen.
Om en eventuel militær indgriben i konflikten siger han:
- USA vil fejle, ligesom i alle de tidligere krige de førte, først Vietnam og så op til vores tid, lyder det fra præsidenten.
/ritzau/AFP