Psykologer dur. Stresscoaches dur ikke.

Danske virksomheder og fagforeninger poster hvert år millioner af kroner i stressbehandling af ansatte, der går ned med flaget.

Alligevel må mange ansatte selv til lommerne. Det skyldes, at arbejdsgivere og fagforeninger ofte stiller som krav, at behandlingen sker hos en autoriseret psykolog og ikke hos f.eks. en coach med speciale i stress.

I Dansk Journalistforbund er det en ufravigelig betingelse, at forbundet kun giver tilskud til deres medlemmer, hvis de bruger autoriserede psykologer.

- Vi stiller denne betingelse, fordi vi ellers ikke kan sætte grænsen for, hvad vi giver tilskud til i en branche med mange gråzoner og en del brodne kar, siger arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund, Eva Jakobsen til Newspaq.

Samme melding lyder fra juristernes og økonomernes forbund, Djøf.

- Vi henviser kun til erhvervspsykologer, og der er ikke frit valg på alle hylder. Det handler om kvalitet, siger chefkonsulent Dorte Gotthjælp Nielsen til Newspaq.

Men det er synd, mener Annette Block Petersen, der i 2009 blev sygemeldt med stress. For psykologer og coaches er gode til forskellige ting.

- Jeg søgte en anerkendt psykolog, men jeg oplevede ikke, at psykologen fangede, hvor slemt jeg havde det. En god kollega anbefalede stresscoachen Bjarne Toftegård. Ved første samtale startede min langsomme tilbagevenden til livet, siger hun til Newspaq.

Annette Block Petersen var heldig. Hendes arbejdsgiver, en skole i Horsens, ydede både tilskud til psykolog og coach. Men sådan er det langtfra altid.

Det ved stresscoach Lene Marie Jensen fra Frederiksberg.

- Samtlige af mine klienter får økonomisk hjælp til psykologer, men de får ikke tilskud til mig. Jeg har rigtig mange, der selv betaler, siger hun til Newspaq.

Bjarne Toftegård, skifter og leder af firmaet 'Forebyg Stress' med 65 tilknyttede stresscoaches fra hele Danmark, mener, at mange arbejdsgivere mangler viden om, hvordan stresscoaches arbejder.

- Mange virksomheder har en forsikringsordning. De ordninger gør normalt brug af psykologer. Så hvis de skal gøre brug af et coach skal det være et bevidst valg. Og det kræver, at man har erfaringer med stresscoaches, hvilket mange ikke har, siger Bjarne Toftegård.

Den fynske virksomhed Centrovice, der rådgiver små- og mellemstore virksomheder, har en sådan forsikringsordning, der dækker udgifter til psykolog. Alligevel har firmaet valgt også at benytte en stresscoach, selvom det koster ekstra.

- Vi vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvad vi tror, der fungerer bedst. Coachen har en mere praktisk tilgang og kommer med konkrete redskaber og får sat struktur på hverdagen, siger HR-chef Anette Greve Christensen til Newspaq.

Lene Marie Jensen, der selv har en toårig uddannelse som stresscoach i bagagen, forstår ikke virksomheders og fagforeningers skepsis over for coaches.

- Hvis jeg har en hudsygdom, vil jeg hellere gå til en hudlæge end til en øjenlæge. Psykologer arbejder ikke super meget med kroppen, de arbejder mere kognitivt. Jeg mener, at man skal mere ned i kroppen. For det er der, stressen er, siger hun.

At komme ned i kroppen omfatter bl.a. at lære at trække vejret helt ned i mellemgulvet, afspænde kroppen og slippe gamle følelser f.eks. sorg og vrede.

Mens en psykologtime typisk koster 1.000 kroner, kan man få en coaching-time for under det halve. Typisk er prisen per time 300-500 kroner.

I Dansk Journalistforbund understreger Eva Jakobsen, at forbundet hellere end gerne vil yde tilskud til stresscoaches, hvis der var garanti for kvalitet.

- Psykolog er en beskyttet titel, der kræver autorisation. Det er hverken coach og terapeut desværre endnu. Jeg kender mange gode coaches, men man kan blive coach på et aftenskolekursus, og der er ingen garanti for, at man ikke coacher ud fra sine egne ligtorne, siger arbejdsmiljøkonsulent Eva Jakobsen.