Seks år efter en arbejdsulykke får en kvindelig pædagogmedhjælper nu endelig rettens ord for, at hun har krav på erstatning. Hvor stor erstatningen skal være, bliver dog først afgjort senere.
Kvinden var ansat i en kommunal børnehave i Give, og 13. december 2010 gik hun ud i gården med et barn ved hver hånd. Skolegården var dækket af et tyndt lag sne med is under.
Kvinden gled. Men hun lavede en afværgemanøvre og undgik at falde. Dog fik hun et smæld i nakken, og straks efter fik hun voldsomme smerter. Hun søgte straks læge, og der blev udarbejdet en skadesanmeldelse som ved en arbejdsulykke.
Hun fik bevilget behandlinger ved en fysioterapeut, men det hjalp ikke. I juni 2011 afgjorde Arbejdsskadestyrelsen, at der ikke var tale om en arbejdsulykke.
Styrelsen skriver i sin afgørelse, at den afværgemanøvre hun foretog ikke kunne medføre de påviste nakkegener, herunder den diskusprolaps, hun siden blev opereret for.
Arbejdsskadestyrelsen lægger vægt på, at hun i 2009 havde brækket foden, og derfor ikke havde fuld førlighed, og at det var medårsag til nakkegenerne.
I 2013 blev hun fyret fra sit arbejde som pædagogmedhjælper, og har siden fået tilkendt førtidspension.
Hun anlagde den aktuelle sag, hvor der blandt andet blev indhentet erklæringer fra Retslægerådet
Rådet udtaler en mild kritik af Ankestyrelsens begrundelse for afslaget, og siger at der efter rådets mening er direkte årsagssammenhæng mellem afværgemanøvren og de senere lidelser.
Både byretten og nu også Vestre Landsret læner sig op ad Retslægerådets bemærkninger, og siger, at kvinden 13. december 2010 var udsat for en arbejdsskade, som hun skal have erstatning for.
FOA, der førte sagen for medlemmet, får desuden 154.000 kroner til dækning af sagens omkostninger
/ritzau/