Filmskolen tilbyder en af de dyreste og mest eftertragtede uddannelser i Danmark, og derfor har det vakt bekymring, at hver fjerde elev på den prestigefyldte instruktørlinje er svensk.

I går sagde kulturminister Brian Mikkelsen (K) til Nyhedsavisen, at antallet af svenske elever er »over smertegrænsen« og at »vi ikke skal finansiere den svenske filmindustri i Danmark«.

Men meget tyder på, at der er en tendens til, at svenskerne bliver i landet, når de er færdige med deres uddannelse.

Ifølge Filmskolens rektor, Poul Nesgaard, er halvdelen af de svenske instruktører, der blev uddannet på Filmskolen siden 1991, blevet i Danmark. Johan Melin er en af dem.

»Hvis jeg leger politiker et øjeblik, kan jeg godt se, at det kan være et problem, hvis talentmassen tager hjem til Sverige igen. Men det gør den bare ikke. De fleste svenskere bliver. Derfor skal pengene nok genereres tilbage,« siger han.

Danske elever i udlandet

Som kunstnerisk leder af Filminstituttets talentudviklingspulje deler Jakob Kirstein Høgel penge ud til kommende filmprojekter. Og her er svenskerne også repræsenteret.

»Det er forholdsvis normalt, at der er svenskere indblandet i en film, og det er min fornemmelse, at en del af de svenske elever bliver i Danmark og bidrager til dansk film.«

Han påpeger, at det hører med til det internationale regnskab, at danskerne også optager pladser på de udenlandske skoler.

»Der går mange danske elever på filmskolerne i Tjekkiet og England. Og hvis man vil lave film med internationalt potentiale, er det godt at have internationale samarbejdspartnere,« siger Jakob Kirstein Høgel.

Filmskolens rektor, Poul Nesgaard, forsvarer sig med, at man optager de bedste ansøgere inden for den givne lovgivning. Og hvis der er en svensker eller to på hvert hold, er det kun en berigelse.

Gang i Øresundsbroen

»Den største krise i dansk film består i, at Danmark kun har 5,5 millioner indbyggere. Hvis vi åbner for et samarbejde mellem Danmark, Sverige og Norge kan vi få del i det vanvittigt attraktive marked, der opstår, når man lægger de tre markeder sammen. Lad os få brugt den Øresundsbro til noget,« siger Poul Nesgaard.

»Vi skal varetage danske interesser, men vi skal heller ikke være blinde for at bryde grænser ned, hvis det kan styrke markedet.«