På burgerbaren Max i Malmö kan man blandt andet vælge imellem en hamburger med oksekød, der udleder 1,7 kilo CO2 - eller en kyllingeburger, der kun sender 0,4 kilo CO2 ud i atmosfæren.

Kæden har valgt at miljø-mærke sine produkter, ligesom den største svenske producent af kornprodukter, Lantmännen.

Målene for hvor meget CO2, produktionen af maden udleder, har gæsterne på burgerbaren dog svært ved at forholde sig til.

"Nej, så meget er jeg ikke inde i miljøproblematikken. Men jeg tror heller ikke, at der er så mange andre, der er det," siger en af gæsterne på burgerbaren, Monika Roll, til DR.

Hun indrømmer, at hun ikke tænker på klimaet, når hun køber mad.

"Jeg køber det, jeg har lyst til at spise, og tænker ikke specielt meget på klimapåvirkningerne," siger hun.

Flere af Folketingets partier herhjemme, deriblandt Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, har tidligere erklæret sig villige til at indføre en lovpligtig CO2-mærkningsordning.

Men det kan forbrugerne ikke bruge til noget, mener miljøorganisationen Verdensnaturfonden. Derfor bakker organisationen fødevareproducenter op i deres modstand mod en mærkningsordning.

"Man vil vildlede mere, end man vil vejlede. Hvis man vil adressere klimaforandringerne på fødevareområdet, skal man se på, hvor meget kød man spiser, og på spild af fødevarer," siger programleder i Verdensnaturfonden, John Kornerup Bang.

For eksempel vil tomater fra den nordlige halvkugle være dyrket i drivhus. Hvis de kommer fra den sydlige halvkugle, vil der som regel være lav CO2-udledning - til gengæld kan det være, at der bliver brugt meget vand i områder, hvor der ikke er ret meget af det.

"Derfor vil man tro, at man gør noget godt for klimaet, samtidig med at man gør noget skidt for miljøet på andre områder," siger John Kornerup Bang.