Southside Johnny & The Asbury Jukes i Amager Bio torsdag aften.
Det må have været en ren svir at bo tæt på det legendariske spillested The Stone Pony i de tidlige 1970 ere. Som et kuriosum kan nævnes, at det var under en koncert med Southside Johnny, at en ung New Jersey-knægt ved navn Jon Bon Jovi så sin egen musikerfremtid.
Siden tog fanden ved Springsteen, der allerede dengang gik under navnet The Boss", mens Southside bare fortsatte med at levere varen i de lokale klubber. Hans karriere har været turbulent, og selvom både Springsteen og hans sidekick, Miami Steve van Zandt (de kunne altså noget med øgenavne dengang) flere gange, med sange og producerhjælp, har forsøgt at give deres gamle ven en hjælpende hånd, har han aldrig rigtig fået luft under vingerne. Men Springsteen-kendere og soulafficionados mødte i aftes spændte op i Amager Bio for at opleve den notoriske showman levere en af sine intense, varierede og lange koncerter.
Frontalangreb
Blev det så en oplevelse? Både ja og nej.
Den hæse Southside selv var i sit es. Han fører sig frem som en gammeldags kapelmester, og hiver på skift sine musikere frem i rampelyset til dampende soli. Og The Asbury Jukes er tight som en musefælde. Ikke mindst The Miami Horns, som Springsteen også ofte har benyttet sig af, leverer gnistrende og præcise frontalangreb mod publikum helt ude fra scenekanten.
Musikken kører velsmurt med afstikkere til både klassisk Motownsoul, svingende New Orleans Jazz og stenet funk. men koncerten fungerede faktisk bedst i de passager, hvor det lykkedes Southside at tøjle spilleglæden og energien hos musikerne og sætte sig selv i fokus. I de numre krængede han sjælen ud i numre, der lod hans melankolske tekster og facetterede soulrøst komme til sin ret.
Verdensklasse.
De numre, eksempelvis I Don t Wanna Go Home og All Night Long spiller Springsteen også ofte ved koncerter, og det var noget de mange iklædt Springsteen t-shirts satte pris på.
Southside Johnny spillede mere end to en halv time uden pause, og i flere numre gik der lige vel meget jam-session i den. Han kunne med fordel barbere sættet ned til et par timer, og være lidt mere fokuseret i de mange soul-standards. Men når alt kommer til alt var det en fornøjelse at have besøg af en topprofessionel, rutineret og hårdtarbejdende mand, der angriber sin metier uden for mange dikkedarer.