Den tidligere landsholdsmålvogter Susanne Munk Wilbek har gennemgået en operation for en tumor i hjernen. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad, der har været kontakt med Susanne Munk Wilbeks mand Ulrik Wilbek.
- Det er rigtigt, at Susanne har været igennem en lang hjerneoperation på Skejby. Operationen er gået godt, og hun har det efter omstændighederne godt, skriver Ulrik Wilbek i en sms til avisen.
- Nu håber vi, at Susanne kan få al den ro, der skal til, for at hun kommer stærkt tilbage, skriver den tidligere håndboldlandstræner og nuværende borgmester i Viborg.
Den 52-årige Susanne Munk Wilbek, tidligere Munk Lauritsen, var i 90’erne var en del af de såkaldte “jernhårde ladies”. I dag fungerer hun som håndboldtræner i Viborg HK.