Det kan være rigtig svært at få foden inden for på arbejdsmarkedet, hvis straffeattesten er en anelse plettet.
Det gælder for 882.000 danskere, der ryger bagerst i jobkøen hos virksomheder, der ikke vil ansætte en tidligere kriminel, skriver Berlingske.
Når en virksomhed vil se en ansøgers straffeattest, så er det kun en paragraf, de får at se, og så må de selv bladre lovbøger igennem for at vurdere kriminalitetens alvor.
Men det er alt for besværligt for virksomhederne, der ifølge eksperter afholder dem fra at ansætte tidligere straffede.
Det skal der nu laves om på, og et politisk flertal i Folketinget vil sikre større gennemsigtighed på straffeattester, så paragraffen ledsages af en forklaring, og justitsminister Lars Barfoed (K) er klar til at ændre praksis på området.
"Jeg lytter altid med stor interesse til de forslag, som kommer fra brugerne af de produkter, retssystemet leverer. Jeg ser positivt på at gøre straffeattesterne lettere at læse. Jeg vil derfor drøfte med Rigspolitiet, hvilke muligheder der er for at gøre indholdet af straffeattester lettere at forstå," siger Lars Barfoed til Berlingske, siger han til avisen.
Kilde: b.dk