Et to kilometer bredt jordskred er i gang i Norge.
Ind til videre er 20 mennesker evakueret, efter at jordskredet ramte Esp ved Spongdal i Trondheim.
De evakuerede bor på gårde i nærheden, oplyser norske medier. Ingen huse er blevet beskadiget, og der er heller ingen meldinger om tilskadekomne.
Myndighederne har sendt en helehopter i luften for at skabe overblik over situationen.
Jordskredet er cirka to kilometer bredt og 350 meter langt, og jorden bevæger sig stadig.
"Der er stadig bevægelse i jordskredet," siger operasjonsleder Tor Kyllo ved Sør-Trøndelag politidistrikt til NRK.