Over halvdelen af smittetilfældene i fire sogne i Aalborg, hvoraf to af dem nu er coronanedlukket, kan spores tilbage til Jomfru Ane Gade.
Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed tirsdag til Jyllands-Posten.
- På baggrund af data fra vores smitteopsporing kan vi oplyse, at der i perioden fra 15. maj til 22. maj er registreret 148 smittede i de fire sogne.
- Ud af de 148 smittetilfælde har 86 af dem over for smitteopsporingen angivet enten at have været i Jomfru Ane Gade i smitteperioden, at have Jomfru Ane Gade som formodet smittekilde eller bekendtskabskreds, som har været i Jomfru Ane Gade, som formodet smittekilde, skriver styrelsen i et svar til Jyllands-Posten.
Der henvises til sognene Budolfi, Vor Frelser, Vor Frue og Skt. Markus.
Meldingen kommer, efter at Budolfi Sogn i det centrale Aalborg i weekenden krydsede grænsen for smitte som det andet sogn i byen. Det måtte derfor lukke blandt andet skoler, indendørs kulturaktiviteter og fitnesscentre.
For lidt over en uge siden lukkede et andet sogn i kommunen, Vor Frelser Sogn.
Mens smittestigningen i sognet har udløst en automatisk nedlukning af både fritids- og kulturaktiviteter samt skoler og gymnasier, så må sognets barer gerne holde åbent. Og dermed fortsætter festen altså også i Jomfru Ane Gade.
Borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen (S) bestrider ikke, at der skal lukkes ned. Men han mener, at det er de forkerte ting, der skal lukke.
- Jeg synes, at reglerne er for stive i forhold til sognenedlukninger, sagde han til Ritzau i weekenden.
- Midt i Budolfi Sogn ligger Jomfru Ane Gade, hvor vi ved fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at der sker en ganske markant smittespredning.
- Det, at vi skal lukke museer, teatre og skoler, men ikke Jomfru Ane Gade, det giver ikke meget mening, sagde borgmesteren.
Til Nordjyske skriver Styrelsen for Patientsikkerhed om situationen:
- Det er vores vurdering, at aktiviteten i Jomfru Ane Gade særligt blandt de 20 til 29-årige er medvirkende til, at vi ser høje incidenser i de fire sogne Budolfi, Vor Frelser, Vor Frue og Skt. Markus.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.