På Hjerting Skole ved Esbjerg hænger bukserne lavt. Så lavt, at skolens ledelse nu har forbudt eleverne at have hængerøve.
»Det kan godt være, at det er moderne blandt de unge. Men vi har en opdragende funktion, som også ruster eleverne til at gå på arbejde i fremtiden. Så kan de klæde sig, som de vil, når de kommer hjem,« siger skolens viceinspektør Klaes Sørensen.
Men forbuddet møder skarp kritik fra forældre- og elevorganisationer, der mener, at reglerne er en begrænsning af ytringsfriheden.
»Det er en meget ærgerlig tendens. Mange unge udtrykker deres personlighed og holdninger gennem udseende og tøjstil. Derfor begrænser det her forbud reelt elevernes ytringsfrihed,« siger formanden for elevorganisationen Danske Skoleelever, Anemone Birkebæk.
Hun får opbakning fra Thomas Damkjær Petersen, der er landsformand for forældreorganisationen Skole og Samfund.
»Personligt synes jeg ikke, det er særligt pænt. Men tøjstil er en måde at ytre sig på, og derfor hører sådan et forbud ikke hjemme i et demokratisk samfund. Man må acceptere, at hængerøve længe har været en del af skateboard-kulturen – ligesom hippietøj var det af hippiekulturen,« siger han.
Bare numser
Klaes Sørensen understreger, at skolens lærere skal døje med mere end almindelige hængerøve.
»Bukserne er den seneste tid kommet længere og længere ned, så man ikke kun kan se underbukserne men også den bare numse,« siger han.
»Ligesom vi heller ikke vil have pigerne til at vise hele maven, vil vi heller ikke have drengene til at vise deres bare numser.«
Thomas Damkjær Petersen anerkender, at synet af bare numser kan virke stødende.
»Men så må man tage det op med de pågældende elever og deres forældre i stedet for at indføre et forbud. Denne form for problemer skal løses gennem dialog.«
Annemone Birkebæk er enig: »Man må tage problemet op med forældrene til den enkelte elev frem for at generalisere. Lærerne kan også spille en rolle og diskutere med eleverne, hvilke signaler, de udsender gennem deres tøjvalg.«
Beslutningen om at forbyde hængerøve er godkendt af skolebestyrelsen. Og ifølge Klaes Sørensen kan langt de fleste elever godt se fornuften.
»Der er selvfølgelig en lille kerne, som er meget fortørnet, men flertallet kan godt forstå det.«