Stjerne sendte sexoptagelse til Trier

Skuespilleren Shia LaBeouf var så opsat på at få rollen i Von Triers film, at han sendte sexoptagelse til ham.
Shia LaBeouf har skrevet under på at ville dyrke sex i virkeligheden i forbindelse med filmen.
Shia LaBeouf har skrevet under på at ville dyrke sex i virkeligheden i forbindelse med filmen. Foto: Colourbox

Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvorvidt der bliver optaget ægte sexscener eller ej, når Lars Von Triers nye film "Nymphomaniac" skal indspilles.

Instruktøren og produktionsselskabet sendte for nylig en pressemeddelelse ud om, at filmens sexscener "vil blive udført ved hjælp af body-doubles samt diverse visuelle effekter".

Men samtidig hævder filmens hovedrolleindehaver, Shia LaBeouf, at han har skrevet under på at ville dyrke sex i virkeligheden.

Men åbenbart er stjernen virkelig ikke genert, hvis det skulle komme dertil.

Og det vil angiveligt heller ikke være første gang, at instruktøren Lars Von Trier vil se ham udfolde sig på lagnerne.

I et interview med Chelsea Handler fortæller Shia LaBeouf, at han gjorde noget helt usædvanligt for at få rollen.

- Jeg sendte ham videooptagelser af mig og min kæreste, der havde sex, og det var sådan, jeg fik jobbet, siger "Transformers"-stjernen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.