En engelsk præst i 50'erne måtte under kniven på et hospital i byen Sheffield, efter at en kartoffel havde sat sig fast i hans endetarm.
Det fortæller sygeplejersken Trudi Watson til den britiske avis The Sun.
"Han forklarede mig, ret oprigtigt, at han var ved at hænge gardiner op i køkkenet, da han faldt bagover på køkkenbordet og landede på en kartoffel," siger Watson til The Sun.
Præsten afviste blankt, at rodfrugten havde fundet vej til hans bagdel på grund af sexlege.
"Det er ikke mit job at sætte spørgsmålstegn ved historien," siger sygeplejersken til avisen.
Historien melder intet om, hvorvidt der var tale om en aspargeskartoffel eller en bagekartoffel.
Kilde: metro.co.uk