Den vejer det samme som en stor delfin. Og det var endda malet gråt, ligesom delfinen.
Alligevel var et pengeskab på 200 kilo præcis det, som tyvene gik efter, da de natten til tirsdags brød ind hos et busfirma i Ørum på Djursland.
Det potente, gråmalede pengeskab indeholdt regnskaber, nøgler og et lidt større beløb i euro, oplyser Østjyllands Politi.
"Det her er ikke noget vi ser hver dag. Så tungt et skab kræver immervæk en del forberedelse før et indbrud," siger Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
Politiet har umiddelbart ingen mistanke om, hvem der kan stå bag indbruddet. De har dog sikret en række spor fra gerningsstedet.
Og der er ingen tvivl om, at tyvene vidste, hvad de gik efter, siger han.
"Tyvene var godt forberedt på de forhindringer, som de mødte. Skabet er tungt, og de havde en sækkevogn med til at få den ud med," siger han.
Tyvene fik adgang til kontorbygningen igennem et opbrudt dør.