Hver tredje jobparate kontanthjælpsmodtager står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og udviklingen går den forkerte vej.
Når så mange ikke er klar til job, står det 'i skarp kontrast til rådighedskravene for at modtage kontanthjælp som jobparat', konkluderer Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda mandag på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Men det kan man ikke uden videre konkludere, pointerer Danmarks Statistik, som peger på flere usikkerheder ved Agendas analyse.
Dansk Arbejdsgiverforening har brugt tre spørgsmål fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse, hvor der bliver stillet spørgsmål til både ledige og folk i job.
De tre spørgsmål, som DA har brugt i analysen, lyder:
1. Har du søgt et job?
2. Kan du tiltræde et job inden for 14 dage?
3. Ønsker du job?
Hvis man svarer nej til mindst et af spørgsmålene, står man ifølge DA ikke reelt til rådighed. I analysen er frataget personer, der ikke har søgt job, fordi de allerede har et andet job på hånden.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.
UDVID 
Størstedelen af forklaringen på, at det i 2017 er hver tredje kontanthjælpsmodtager, som ikke reelt er jobparat mod knap hver fjerde året før, skal nemlig formentlig findes i, at en stor gruppe modtagere af integrationsydelse som noget nyt tæller med som jobparate.
- Det er jo en væsentlig pointe, som gør, at man bør være varsom med at komme med udmeldinger om, at det går i den forkerte retning, siger Mikkel Zimmermann, som er chefkonsulent ved Danmarks Statistik, til Avisen.dk.
Pludselig registreret som jobparate
Det blev besluttet fra politisk side i trepartsforhandlingerne i foråret 2016, at modtagere af integrationsydelse som udgangspunkt erklæres jobparate. Efterfølgende er andelen af modtagere af integrationsydelse, som vurderes jobparate, steget fra 2-3 procent til næsten 60 procent, eller med over 10.000 fuldtidsledige, forklarer Mikkel Zimmermann.
- Det er en ret oplagt forklaring. Det passer med antallet og tidspunktet for stigningen, siger han.
Man bør derfor være påpasselig med at sammenligne tallene fra 2017 med de andre år, hvor modtagere af integrationsydelse ikke talte med.
- Bare fordi man fra politisk side har bestemt, at nu skal de i udgangspunktet registreres som jobparate, er det jo ikke sikkert, at de selv vurderer sig som jobparate. Der kan jo være mange grunde til, at den her gruppe ikke er så jobparate som alle andre, siger Mikkel Zimmermann.
Gruppen tæller blandt andet flygtninge og familiesammenførte, som lige er kommet til landet og som derfor kan have nogle sproglige barrierer, som forhindrer dem i uden videre at kunne sende en jobansøgning eller tiltræde et job øjeblikkeligt.
Undersøgelsen kan ikke bruges som kritik af ledige
Når man alene kigger på tallene, som Dansk Arbejdsgiverforening har gjort, kan det se ud som om, kontanthjælpsmodtagere generelt er blevet mindre motiverede for at finde et job.
- De fleste vil nok læse den her analyse som en kritik af de ledige, at de er blevet mere dovne. Men hvis forskellene i tallene skyldes, at folk på integrationsydelse pludselig tæller med som jobparate og dermed bruttoledige, så er det her jo ikke et udtryk for, at de ledige som samlet gruppe er blevet mere dovne, siger Mikkel Zimmermann fra Danmarks Statistik.
Også på andre punkter bør man være varsom med at bruge tallene som Dansk Arbejdsgiverforening har gjort, påpeger Danmarks Statistik.
Dels er der nogle ændringer i spørgemetoder fra 2015 til 2016 og igen fra 2016 til 2017, som gør, at Danmarks Statistik opfordrer til, at folk er forsigtige med at foretage sammenligninger til at beskrive en udvikling.
Dels var der en markant større statistisk usikkerhed i 2016-tallene på grund af en meget lav svarprocent, påpeger Mikkel Zimmermann.
DA: Stadig et problem
Dansk Arbejdsgiverforening mener stadig, man kan tale om en stigning, selvom den sandsynligvis skyldes en omkategorisering af borgere på integrationsydelse.
- Jeg mener sagtens, man kan sammenligne og tale om en udvikling. Uanset om der er en ny gruppe, som ikke plejer at tælle med, mener vi stadig, at det er et problem, hvis de ikke står til rådighed, siger Jens Troldborg, som er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og står bag analysen i Agenda.
Burde I ikke have taget forbehold for, at der var en forklaring?
- Vi ved reelt ikke, om det er forklaringen. Vi kan ikke se i tallene, om det er den her gruppe, som er skyld i stigningen.
Men det siger Danmarks Statistik, at det højest sandsynligt er?
- Vi er med på, at der er sket en ændring. Men vi mener stadig, at hvis man er kategoriseret som jobparat, bør man også stå til rådighed.
Men her er der tale om en gruppe, som ikke plejer at tælle med, og hvor der måske kan være nogle andre årsager til, at man ikke står til rådighed?
- Hvis de ikke står til rådighed, burde de jo ikke erklæres jobparate. Vi mener stadig, at det er et problem, at en stor del ikke står til rådighed, uanset om det er ny gruppe, der tæller med, siger Jens Troldborg.