21 procent af danskerne har skrevet med AI om deres mentale trivsel.
Blandt unge mellem 18 og 29 år gælder det 47 procent.
Samtidig viser en ny undersøgelse fra Falck, at mere end hver fjerde dansker er i risiko for stress eller depression.
Kunstig intelligens er blevet en samtalepartner for mange danskere, når livet er svært.
Det viser Falcks Sundhedsbarometer 2026, der er offentliggjort i forbindelse med World Mental Health Day den 10. oktober. Ifølge undersøgelsen har 21 procent af danskerne skrevet med AI om, hvordan de har det mentalt. Blandt de 18-29-årige er andelen helt oppe på 47 procent, og det er især mennesker, der i forvejen kæmper med deres trivsel, som bruger teknologien.
Blandt danskere med risiko eller stor risiko for stress eller depression har 27 procent benyttet AI til samtaler om deres mentale helbred. Blandt personer uden den risiko er tallet 18 procent.
AI kan give problemer
Godt halvdelen af dem, der har brugt AI til at tale om deres trivsel, oplever ifølge undersøgelsen, at samtalen fik dem til at føle sig bedre tilpas. Kun tre procent oplevede at få det værre.
Men teknologien har også begrænsninger, advarer Falcks chefpsykolog, Jacob Vindbjerg Nissen.
- AI kan være imødekommende og anerkendende, men den kan ikke aflæse alt det, der også siger noget vigtigt om vores trivsel og reelle behov. Dynamikken og det mellemmenneskelige. Derfor risikerer man at blive mødt af en AI, der bekræfter mere, end den forstår. Så udestår det modspil, der kan være nødvendigt for den rette hjælp og udvikling, siger Jacob Vindbjerg Nissen.
Han peger samtidig på, at halvdelen af dem, der bruger AI, også opsøger et samtaleforløb. Det kan være et tegn på, at teknologien for nogle bliver det første skridt mod yderligere hjælp.
Disse er særligt udsatte
Undersøgelsen tegner også et billede af store forskelle i danskernes mentale trivsel.
Samlet set er 27 procent af danskerne i risiko eller stor risiko for at udvikle stress eller depression.
Blandt kvinder i 30'erne er tallet 46 procent. Og ser man alene på singlekvinder i samme aldersgruppe, stiger andelen til 54 procent. Også småbørnsmødre skiller sig ud. Hele 43 procent af mødre med børn mellem nul og fem år er i risiko eller stor risiko for stress eller depression. Blandt fædre i samme situation gælder det 15 procent.
Ifølge Jacob Vindbjerg Nissen kan forskelle i forventninger og fordelingen af opgaver i hjemmet være en del af forklaringen.
- At deles om børnene er ikke det samme som at deles om bekymringerne eller opgaverne. To forældre kan aldrig være helt ens, men det kan være en god idé at kende hinandens forventninger til forældrerollen, siger han.
Undersøgelsen viser desuden, at mange danskere føler sig presset af deres egne forventninger. 43 procent peger på forventningerne til deres egne præstationer som den største belastning. Blandt kvinder er andelen 54 procent, mens den blandt mænd er 34 procent.