Sprængstof fundet på vej
En taske med sprængstof er fundet på en vej i København. Foto: Colourbox
Der ligger en form for sprængstof i den, siger politiet om taske, der er fundet i Sydhavnen.

Politiet har mandag morgen fundet en taske ved Borgmester Christiansens Gade i Sydhavnskvarteret i København, som kan indeholde sprængstof.

- Der ligger en eller anden form for mængde sprængstof derude, siger central vagtleder John Hansen fra Københavns politi til DR.

- I løbet af nogle timer er vi klogere på det, tilføjer han.

Forsvarets sprængstofeksperter er tilkaldt og skal se nærmere på taskens indhold inden for de nærmeste timer, skriver DR.