Det amerikanske NFL-hold New York Jets holder i disse timer vejret og beder til de højere magter. En af holdets stjerner, Kris Boyd, blev natten til søndag ramt af skud på Manhattan og svæver mellem liv og død, skriver New York Post.
Skudepisoden fandt sted i New York-bydelen kort efter klokken 02.00 amerikansk tid, hvor Boyd blev ramt af skud i maven uden for restaurant Sei Less. Det var tilsyneladende et skænderi, der udviklede sig dramatisk. Ifølge vidner flygtede gerningsmanden fra stedet i en BMW, som endnu ikke er blevet fundet.
29-årige Boyd blev hårdt såret og gled ind og ud af bevidsthed, inden han blev hastet til det nærliggende Bellevue Hospital, hvor lægerne kæmpede for at redde hans liv.
Det er endnu ikke lykkedes politiet at pågribe gerningsmanden