Bjarne Riis' spanske cykelstjerne Alberto Contador vandt i dag Katalonien Rundt, som i år kunne fejrer 100 års jubilæum.
Saxo Bank-SunGard-rytteren endte øverst på podiet efter en 124 kilometer lang etape, som blev vundet af Samuel Dumoulin fra Cofidis.
Men den samlede vinder blev spanieren.
"Jeg er stolt af sejren, og jeg er stolt af holdets anstrengelser forrest i feltet. Det er en stor tilfredsstillelse for os alle at vinde jubilæumsudgaven af løbet," siger Contador i en kommentar efter løbet.
Også hos holdet var der glæde over den samlede sejr.
"Holdet har arbejdet virkelig hårdt hele ugen, så alle er brugte og udmattede, og vi er derfor utroligt galde for endeligt at sikre os sejren. Det er holdets første sejr i løbet nogensinde, og det Albertos første deltagelse, og at vinde 100-års jubilæumsudgaven af løbet, gør kun sejren sødere," sige rSaxo Bank-SunGards danske sportsdirektør, Dan Frost.