FC Københavns manager, Ståle Solbakken, har valgt at give chancen til slovakken Ján Gregus på FC Københavns midtbane i udekampen mod Porto i Champions League. Her skal han spille højre midtbane, mens Youssef Toutouh er valgt i venstre side.
Dermed bliver det blot til bænkpladser for kreative spillere som Rasmus Falk og Benjamin Verbic.
Centralt på midtbanen spiller FCK som ventet med William Kvist og Thomas Delaney.
Ján Gregus er egentlig central midtbanespiller, og Ståle Solbakken har dermed mulighed for at justere til en midtbane med tre centrale spillere og Youssef Toutouh til at være bindeled mellem midtbanen og de to angribere. Gregus er blot startet inde i fire ud af 14 FCK-kampe denne sæson.
Solbakken har valgt at spille med en hovedstødsstærk duo bestående af Federico Santander og Andreas Cornelius i angrebet.
Nordmanden har ofte blot anvendt en enkelt angriber i svære europæiske udebanekampe med en offensiv midtbanespiller bag angriberen. Sådan bliver det dog ikke onsdag aften.
I forsvaret og på målmandsposten er der ingen overraskelser i Ståle Solbakkens valg.
FCK stiller op som følger (4-4-2):
Robin Olsen - Ludwig Augustinsson, Erik Johansson, Mathias "Zanka" Jørgensen, Peter Ankersen - Youssef Toutouh, Thomas Delaney, William Kvist, Ján Gregus - Andreas Cornelius, Federico Santander.
På bænken har FCK følgende syv spillere:
Stephan Andersen, Tom Høgli, Benjamin Verbic, Mikael Antonsson, Andrija Pavlovic, Danny Amankwaa og Rasmus Falk.
Porto stiller op i en 4-3-3-opstilling:
Iker Casillas - Alex Telles, Ivan Marcano, Felipe, Miguel Layun - Oliver Torres, Danilo, Hector Herrera - Otavio, André Silva, Jesús Corona.
Kampen i Porto begynder klokken 20.45 dansk tid.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.