Det kom bag på ægteparret Sofie Linde og Joakim Ingversen, at folk der er tæt på dobbelt så gamle, som dem selv har et sexliv.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde og Joakim Ingversen i vildt projekt
- Når man er i midten af trediverne, så tænker man, at når man er tres, så er man færdig: Der er ikke nogen, der dyrker sex, der er ikke nogen, der går til fest, siger 37-årige Joakim Ingversen til Her og Nu.
Hans overraskelse kom i forbindelse med pressevisningen af DR's nye datingprogram "Hotel Romantik".
- Det, tror jeg, var dét, der overraskede mig mest - at man stadig kan føle sig attraktiv, og man synes andre er attraktive. Det, synes jeg, var skønt at se, at man selvfølgelig stadigvæk lever - og hvorfor skulle man ikke gøre det?, sagde Joakim Ingversen.
I "Hotel Romantik" er deltagerne singler mellem 62 år og 78 år, og ifølge Joakim Ingversen har "det været fuldstændig vanvittigt" at være med til.
- I vores lange karrierer, tror jeg aldrig, jeg har været med til et program, hvor der er så meget kærlighed, så meget kaos. Så mange dybe følelser. Det har været en fuldstændig vanvittig oplevelse på alle fronter, sagde tv-værten.
Han tilføjede, at han og Sofie havde troet de skulle "følge en flok gamle pensionister rundt", men der skete det modsatte.
Joakim Ingversen og Sofie Linde har været gift siden december 2017, men har dannet par siden 2015. De har døtrene Trine fra 2018 og Søs fra 2021.
"Hotel Romantik" har premiere den 20. juni.
Sofie Linde og Joakim Ingversen og de 20 seniorer som deltager i datingprogrammet "Hotel Romantik". Programmet er optaget på et alpehotel i Schweiz. (Foto: Holger Rytter/DR/PR)