Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Naser Khader har et kæmpestort hoved. Måske er det derfor, han ikke kan tale rent.
– Donald Trumf, bliver han ved med at kalde den amerikanske præsident.
Hey, jeg ved godt, at du nok bare har klikket på den her artikel for at more dig over, at jeg ikke kan stave til Donald Trump. Men det kan jeg altså godt. Ha! Og nu er dit klik registreret.
Det er Naser, der ikke kan udtale navnet.
Og det kan Martin Lidegaard fra De Radikale i øvrigt heller ikke. Han sidder Gudhjælpemig også på TV2 og siger ”Trumf”. Bevares, det er der mange, der siger. Mine egne forældre gør vist også. Men der er jo heller ingen af dem, der har været udenrigsminister, vel?
Det er tirsdag aften, og jeg følger med i det amerikanske præsidentvalg på tv, avisernes hjemmesider – og de sociale medier.
Rasmus Jarlov ønsker Joe Biden tillykke med sejren.
Jeg ved ikke, hvor mange af Mascha Vangs ekskærester præsidentkandidaten følger på Twitter, men det er nok heller ikke meningen, det er Biden, der skal se det. Så havde Jarlov nok ikke skrevet det på dansk.
Anders Fogh synes Biden er kedelig, siger han til DR.
Han siger det uden at blinke.
Fik I den?
Fogh holder dog med Biden, forstår man. Det gør Lidegaard også ovre på TV2.
Og Sleepy Creepy Weepy Joe, eller hvad det er Trump kalder ham, ville også passe godt ind hos De Radikale, hvor man som bekendt kan rage løs i årevis uden nogen løfter et øjenbryn.
Eller blinker.
Hvorfor snakker vi egentlig ikke mere om det? Om Bidens rageri på alle mulige fremmede damer? Når nu vi snakkede så meget om Trumps pussy grab-kommentar for fire år siden?
Nå jo, fordi vi godt kan lide Biden, men hader Trump.
Hvilket faktisk er lidt bizart, når man kigger på, hvilke politiske resultater Trump trods alt har haft.
Han har taget en våbenløs kamp mod Kina, Nordkorea og Iran og vundet indtil videre, er kommet tættere på fred i Mellemøsten og fået sat gang i økonomien.
Trump vil slå hårdt ned på virksomheder, der flytter ud af landet, sikre grænserne og række hånden ud til alverdens slemme folk, i et pacifistisk forsøg på at skabe fred.
Når danske politikere vil det samme, hylder vi dem oftest.
Men Trump hader vi. Han kan ikke gøre noget rigtigt. Når han truer med krig, er det forkert, når han gør det modsatte, er det også forkert.
Og så har han grimt hår. Og er orange. Det svin.
Danskere er i stor stil idioter. Vi synes selv vi er eftertænksomme, fordomsfri og velargumenterede. Ikke ligesom de dumme, overfladiske amerikanere.
Alligevel er Facebook fyldt med selvgode mennesker, der dog ikke kan undlade at kommentere på den amerikanske præsidents unge kone, mærkelige frisure og underlige teint.
Obama lavede ikke andet end krig, men hey, han gav rengøringsfolk highfives og var pæn.
Så ham er vi vilde med.
Kvinderne er de værste til at udstille overflade på Facebook. De veluddannede, kulturradikale mediekvinder fra de store byer, endda.
I ved, dem der savler over Canadas Justin Trudeau (uf!) og per automatik hyldede Helle Thorning og Margrethe Vestager, fordi de var nogle rigtige powerkvinder (mere uf!) – men hader de borgerlige, når de fører samme politik.
Klokken passerer midnat, da jeg har hidset mig tilpas meget op til at finde min Make America Great Again-hat frem og smide et billede på Facebook.
Jeg trænger til en lille shitstorm. Jeg har ikke haft en, siden jeg skrev en ellers ret raffineret, selvopfunden vittighed om Peter Madsen.
Men jeg kan ikke finde hatten, og jeg har spildt spejlæg ned af mig selv, så en selfie er alligevel ikke på sin plads.
Mediekvinderne i tv er bedre end dem på nettet.
TV2’s mandlige korrespondenter ovre i USA har svært ved at skjule, hvem de holder med.
Men kvinderne er gode. De har masker på, så jeg kan ikke se, hvem de alle er.
Men jeg kan da kende Astrid Berg og Miriam Zesler fra TV2 News, der er lækre selv med klude foran ansigtet.
Ulla Terkelsen er taget på cigarbar og falder uden for manus, da hun erklærer sin kærlighed til Ronald Reagan. Divya Das bliver ved med at snakke om en burrito, hun har bestilt. Hun har ikke tid til at kigge i kameraet, fordi hun skal holde øje med, hvornår buddet kommer.
Han kan let misse dem, for de står ved siden af en sekssporet motorvej, siger hun.
Jeg er vild med hende og TV2.
Et øjeblik glemmer man lykkeligt, at det er samme kanal, der har verdens mest partiske journalist, Simi Jan, ansat.
Rasmus Jarlov er på Twitter igen og ønsker nu Donald Trump tillykke med sejren.
Ja, prognoserne er skiftet ud på natten, og nu er det med at være på den side, der kan hævde, de fik ret i morgen.
”Min mavefornemmelse siger mig, at …” skriver folk på Facebook.
Nej, din idiot. Din mavefornemmele siger dig ingenting. Du kender ikke engang navnene på alle de danske ministre, men nu er du pludselig ekspert i hvor mange sorte vælgere i North Carolinas forstæder der skal til for at tippe valget?
Du har bare set meningsmålinger, ligesom alle de andre.
”Det hele kommer til at hænge på Pennsylvania - ganske som jeg forudså,” skriver USA-ekspert Annegrethe Felter Rasmussen.
Som så mange andre der har set CNN også har forudsagt, mener hun.
Det viser sig i øvrigt senere, at det ikke at holder stik. Annegrethe fuckede også ret meget op i forudsigelserne for fire år siden. Den titel må snart være billigt til salg.
Nå, Poul Erik Skammelsen snakker om noget med, hvordan de sorte amerikaners lønninger vist nok faktisk er steget de seneste år. Bagefter er der noget om de mange latinoer, der stemmer på Trump, fordi de HAR prøvet at leve i et ”socialistisk diktatur” og ikke gider det igen.
Har de slet ikke set, at Trump har en ung kone, orange hud og en total wacked frisure?
Eller … er verden og amerikansk politik måske mere nuanceret end set fra Danmark?
Hmm.
Fra Washington fortæller Jesper Steinmetz, at politiet forbereder sig på uroligheder, hvis Trump vinder. Og kun hvis Trump vinder. Ikke hvis Biden vinder.
Jamen … jeg troede, det var demokraterne, der var det gode, fredselskende parti?
Nu bliver jeg altså rigtig forvirret.
Nuvel, det her det handler ikke om at pege fingre. Bare om at være på den vindende side.
Det synes Steinmetz også.
– Allerede for et par uger siden kunne jeg godt mærke, at det var som om, noget gik Trumps vej, siger han.
Det sagde han sjovt nok ikke dengang, da Biden førte stort i meningsmålingerne.
Jeg magter det ikke og skifter til DR.
Mens TV2 har indrettet live-studie med fire studieværter, gæster, Price-burgere og store milkshakes i Tivoli, så har kongerigets public service-spydspids, landets rigeste mediehus valgt at … sætte en uprøvet journalist til at læse op fra andre mediers hjemmesider, lave nogle grynede web-interview med nogle universitetsstuderende – og så ellers stille om til amerikanske CBS ind imellem.
Det her valg bliver mere og mere grotesk.
Nå, i det mindste har Rasmus Jarlov endnu ikke udnævnt Kanye West til vinder.
Tilbage på TV2 har Steinmetz svært ved at finde den rigtige grimasse.
– Nu skal vi ikke gå helt i panik, siger han, mens han stående foran Det Hvide Hus opremser, hvordan Biden stadig kan tage sejren.
I det mindste forsøger han ikke længere at skjule, hvem han holder med.
Miriam Zesler tager over og forklarer fra Georgia om et helt specielt valgsystem.
– Man skal ikke bare have 50 procent for at vinde. Man skal have 50 procent og én stemme, siger hun.
Er det ikke bare det, der hedder flertal?
Nå, hvad ved jeg. Hun er stadig pæn. Helt normalt hår og hudfarve og sådan noget.
Om fire år tyder alt på, at det er to kvinder, der skal kæmpe om præsidentposten.
Så er det i det mindste min tur til at holde med den, der er lækrest.
”Jeg fornemmer, at Trump vinder Texas,” skriver jeg på Facebook.
Jeg vil bare gerne være med. Jeg aner ikke noget om det.
Det gør TV2 i øvrigt heller ikke. Som det første medie i verden erklærer de Trump som vinder af North Carolina. Hvilket er ret vildt.
Det viser sig dog også, at manden ved grafik-maskinen bare har rodet rundt i nord og syd, og Skammelsen og Cecilie Beck må undskylde.
”Jesper Steinmetz virker ikke så strålende glad som han gjorde i går. Men det er ikke nok for mig. Jeg vil se ham græde,” skriver en af mine Facebook-venner i en opdatering.
Det synes jeg måske er lige i overkanten.
Altså, medmindre det er fordi det kampklædte politiet bag ham fyrer noget tåregas af mod nogle demonstranter. Det kunne jeg godt tænke mig at se.
Det her valg har næsten alt, men mangler lige en god, gammeldags opstand.
Poul Erik Skammelsen taler videre om, hvilke stater der ”flipper” og ”kan kaldes”.
Ekstra Bladet smider en artikel på, hvor overskriften hedder ”Trump går banjo”.
Jeg aner ikke, hvad det betyder.
Den største taber i det her valg må være det danske sprog, tænker jeg, inden jeg falder i søvn.
Jeg drømmer om Divya Das’ burrito, men Naser Khader bliver ved med at stikke sit store hoved ind og sige ”Trumf, Trumf.”
PS.: Jeg holder ikke for alvor med Trump, selvom det kan lyde sådan. Jeg ved godt, han er en nød, når det kommer til fri abort, homoseksuelle, sundhedsforsikringer og alt det der.
Plus, jeg spillede på Joe Biden, midt på natten, da han gav odds 4,5 for en sejr.
I ringer bare, hvis der er nogen der mangler en ny USA-ekspert om fire år.
PPS.: Er der nogen der ved, hvordan man får æggeblomme af en hvid netundertrøje?