Kommunerne skal blive bedre til at bruge socialøkonomiske virksomheder, når sårbare unge skal ud i ressourceforløb og i sidste ende skal ud og have et rigtigt job. Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da hun blandt andet argumenterede for de ressourceforløb, der i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjobordningen skal erstatte førtidspension for personer under 40 år.
Problemet er, at det er stort set umuligt at bruge de socialøkonomiske virksomheder, der har det som almennyttigt formål også at ansætte mennesker på kanten eller uden for arbejdsmarkedet som udslusning til det almindelige arbejdsmarked, lyder det fra en række socialøkonomiske virksomheder, som Information har talt med.
»Generelt nej, der er stort set ingen af vores medarbejdere, der kommer ud i almindelige job,« siger sekretariatsleder Rasmus Wexøe Kristensen fra de hjemløses månedsmagasin Hus Forbi, der har eksisteret i 16 år og har ansat 1.100 sælgere, der må karakteriseres som socialt udsatte.
»Jeg mener ikke, at man kan bruge de socialøkonomiske virksomheder som en politisk beskæftigelsesindsats. Men det betyder ikke, at det ikke flytter noget.«
Samme melding kommer fra Bo Møller Nielsen, centerleder i Aktivitetscenter Sundholm.
»Vores brugergruppe er på kontanthjælp, og det er de til de går på pension. På den måde bliver den til en livsvarig ydelse. At se de her virksomheder som en indslusning til det almindelige arbejdsmarked, hvor man skal fungere under almindelige lønmodtagervilkår? Nej.«
Også Oliver Maxwell, direktør i den almennyttige forening Bybi, kalder forventningerne til de socialøkonomiske virksomheder for urealistiske.
»Det er urealistisk, hvis beskæftigelse til fuld løn er målet,« siger Oliver Maxwell.
»Min erfaring er, at det stort set er umuligt at involvere og opkvalificere mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet uden tilskud. Jeg kender ikke til nogen eksempler i Danmark.«
Kilde: Information