Hverken socialrådgiverne eller de sindslidende jubler over regeringens reformudspil til ny førtidspension.

Tværtimod, lyder det samstemmigt, fordi regeringen ikke vil slippe slanterne til de syge.

"De tager kun et skridt til at gøre noget anderledes inden, at man ender på pension. Men de tager ikke skridtet, der søger for, at borgerne får den økonomiske hjælp, der skal til. Og det sidste mangler virkelig, før jeg kan løfte armene," siger formand for danske socialrådgiverforening Bettina Post til Newspaq.

Den største forskel i den nye ordning for førtidspension er, at borgere under 40 år ikke kan få førtidspension "medmindre det er helt åbenbart, at de aldrig kan få det bedre".

Derimod skal et nyt "udviklingsforløb" sikre, at de syge borgere under 40 kan få det bedre og komme ud på arbejdsmarkedet på et fleksjob for eksempel. Men udviklingsforløbet skal godkendes hvert femte år, og det vil få den stik modsatte effekt, end regeringen ønsker, vurderer formanden for foreningen Sind.

"Ved at skabe usikkerhed omkring forsørgelsesgrundlaget, så stresser man folk, og psykisk syge som bliver stresset bliver mere syge. Så faktisk vil regeringens tiltag være med til at gøre dem mere syge i stedet for mere raske," siger Knud Kristensen til Newspaq.

Borgere, der er for raske til førtidspension, men for syge til arbejdsmarkedet, vil så kunne gå i det ene udviklingsforløb efter det andet i 22 år, fra de er fyldt 18.

Samtidig vil borgere under 40 år i stedet for førtidspension få den ydelse, som de fik før udviklingsforløbet.

"Hvis man er ung, så er man på en meget lille kontanthjælp, der svarer til SU, og så forestiller regeringen sig, at de unge skal kunne udvikle sig på så lille en forsørgelse i mange år," fortæller Bettina Post.

Siden 2001 har stadigt flere fået tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. I dag drejer det sig om godt halvdelen. I 2001 var det knap hver tredje.

I 2009 kom 4.500 personer under 40 år på førtidspension. Det svarer til hver fjerde nye førtidspensionist.