Det er et hårdt liv at være på kontanthjælp. Det fremgår af en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed, SIF, netop har offentliggjort.
I undersøgelsen er de fremmødte på to jobcentre, Faxe og Holbæk, blevet spurgt til deres sundhed og livsstil, og svarene viser så store problemer blandt kontanthjælpsmodtagerne, at det har overrasket forskerne bag undersøgelsen.
"Vi havde en formodning om, at det var en mere sårbar gruppe, men det er påfaldende, hvor stor forskellen til lønmodtagere og dagpengemodtagere er," siger videnskabelig medarbejder Ida Høgstedt Danquah fra SIF.
Undersøgelsen viser, at hver tredje kontanthjælpsmodtager drikker for meget - blandt lønmodtagerne er det hver fjerde. Mere end dobbelt så mange kontanthjælpsmodtagere som lønmodtagere ryger, og det er også mere end dobbelt så mange, der bruger hash.
Samtidig oplever de langt hyppigere end folk i arbejde, at deres helbred er dårligt, og flere af dem er overvægtige.
"Vi kan ikke ud fra undersøgelsen sige, om de får problemer, fordi de kommer på kontanthjælp, eller om de kommer på kontanthjælp, fordi de har problemer. Men vi kan formode, at det i hvert fald ikke hjælper dem til at få det bedre," siger Ida Høgstedt Danquah.
Også ledige på sygedagpenge har det sværere end lønmodtagere, mens ledige på dagpenge ligner lønmodtagere i undersøgelsen på alle områder.
Hvad hjælper?
Forskerne bag undersøgelsen er nu i gang med en langt større undersøgelse, der skal vise, om en systematisk henvisning af kontanthjælpsmodtagere med et alkoholproblem til alkoholbehandling påvirker deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
"Spørgsmålet er, om der er større sandsynlighed for, at folk kommer i job og får reduceret deres alkoholforbrug, hvis de henvises til alkoholbehandling i kontakten med jobcenteret. Det ved vi forhåbentlig mere om, når undersøgelsen er færdig om et par år," siger Ida Høgstedt Danquah.
Hun tilføjer, at nogle af kontanthjælpmodtagernes problemer opdages sent af de ansatte på jobcentrene, og at det derfor også kan være en del af en løsning at gøre dem bedre i stand til hurtigt at gribe ind.
Social nedtur
Formanden for de danske socialrådgivere, Bettina Post, siger, at hun ikke er overrasket over resultaterne af undersøgelsen.
"Vi har prøvet at råbe politikerne op i årevis. Det her er en gruppe mennesker, som man ikke bare får i arbejde ved at true dem med lave ydelser. Når man ender på kontanthjælp, er der ofte en lang og trist historie bag," siger hun.
"Det kan være den svære skilsmisse, som giver manden en depression og får ham til at isolere sig i en lille lejlighed, hvor han ikke længere har kontakt til børnene, begynder at drikke for meget og bliver fyret. Den type historier er der bag de fleste kontanthjælpsmodtagere. De kan ikke bare gå ud og tage et job," tilføjer hun.
Tre ønsker
Bettina Post er enig med Ida Høgstedt Danquah i, at de ansatte på jobcentrene skal have bedre muligheder for at hjælpe.
"For det første skal kontanthjælpsmodtagerne have et sikkerhedsnet, der virker. De skal ikke være bange for, om de bliver sat på gaden eller ikke har penge til næste måltid."
"For det andet skal vi have meget bedre tid til hver enkelt. Loven er sådan i dag, at vi kun skal forholde os til deres job, og selvfølgelig skal målet være, at de bliver selvforsørgende. Men hvis vi ikke har mulighed for at få deres historie, kan vi heller ikke hjælpe dem som individer," tilføjer Bettina Post.
Som det tredje ønsker hun, at broen mellem socialvæsnet og sundhedsvæsnet bliver mere stabil.
"Det ender for ofte i en diskussion om, hvem der har ansvaret og skal betale. Men hvis vi skal hjælpe kontanthjælpsmodtagere ud af et misbrug for eksempel, skal der være en god og hurtig forbindelse," siger hun.