Har du svært ved at spare penge op til dyrere tider? Så er du næppe den eneste.
Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor det kan være så svært at komme i gang med en opsparing.
Det siger Pelle Guldborg Hansen, som er adfærdsforsker på Roskilde Universitet.
- En af årsagerne er selvfølgelig økonomisk råderum. Der er simpelthen forskel på, hvor meget luft vi hver især har i budgettet, siger han.
Men det kan ofte godt lade sig gøre at spare noget op alligevel, og mange er lykkedes med det.
Ifølge tal fra Nationalbanken nåede danskernes opsparinger helt nye højder i september, hvor husholdningerne havde over 1123 milliarder kroner stående i banken.
Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit havde omkring 200.000 kroner på bankbogen.
- Hvis vi ser lidt generelt på det, har mange danskere faktisk økonomien til at kunne spare op. Men i modsætning til egern er det ikke så naturligt for os mennesker at gemme, siger Pelle Guldborg Hansen.
Han peger på, at vi har det, der kan kaldes en nærværsbias, fordi vi bliver påvirket af det, der sker omkring os her og nu.
- Vi er fristede af kager og indkøb, og om vi er sultne lige nu. Vi tænker lidt mindre på det, der ligger langt ude i fremtiden. Det er en naturlig tendens, som er i menneskets psykologi, siger han og fortsætter:
- Et lidt kækt eksempel er, hvis vi forestiller os, at to af vores forfædre står ude på savannen, og de er truet af et farligt dyr. Den ene har tænkt på sin pensionsopsparing og er blevet spist. Den anden har forholdt sig til dyret og er overlevet ved at kravle op i et træ. Vi er alle børn af sidstnævnte.
Derfor er vi fra naturens hånd generelt disponerede til at være mindre påvirkede af det, der sker i fremtiden, sammenlignet med det, der påvirker vores sanser her og nu.
Hvis noget påvirker os mindre i fremtiden end i nutiden, har vi også tendens til at udskyde det. Det kan være oprydning, rygestop og slankekur.
- Vi kan sagtens sige til os selv, at vi vil bruge færre penge næste måned. Men her og nu er det sværere at ændre på, siger Pelle Guldborg Hansen.
Derfor kan det være svært at spare op, fordi vi er optimistiske omkring, hvor fornuftige vi vil være i fremtiden, samtidig med at vi er påvirket af nutiden.
- Det fungerer lidt som visuelle illusioner. Ting, der er længere væk, ser mindre ud, end de er, siger han.
Foruden økonomi og psykologi er der også det sociale spor, forklarer Pelle Guldborg Hansen.
Det er noget særligt for Danmark, som han kalder lidt et lommepengesamfund:
- Mange har fået en forventning om, at staten skal kompensere os ved dårlige tider og sørge for vores liv. Og den forventning er blevet større efter corona.
Men der er håb for, at du kan lykkes med at spare penge op til dyrere tider. Som det første bør du starte med at reflektere over specifikke mål.
Det kan være, at du for eksempel gerne vil spare op til en ferie, eller at du skal købe noget større som bil og bolig.
- Jo mere konkret og veldefineret, målet er, desto større er chancen for, at man kommer i mål, siger han.
På den måde vil du i højere grad opleve, at du tager pengene fra et konkret mål, når du er fristet til at bruge penge.
En anden metode er at bruge det, der kaldes "pain of paying", til sin fordel.
Det gør lidt ondt indeni, når vi betaler. Men vi mærker det sjældent, fordi de fleste betalinger i vores hverdag er gjort nemme og foregår automatisk.
- Vi ser ikke pengene forsvinde, når vi betaler med et betalingskort. Derfor mærker vi heller ikke smerten i samme grad, siger Pelle Guldborg Hansen.
Du kan bruge den følelse til din fordel ved at hæve pengene og bruge kontanter til at købe ind og spare op.
/ritzau fokus/
Af Murat Tamer, Ritzau Fokus