Det er ikke til at se, at Megan Rice er en dømt forbryder, der nu skal tre år i fængsel.
Den 84-årige nonne blev dømt, fordi hun brød ind på et forsvarsanlæg og malede grafitti på en bunker, hvor amerikanerne opbevarer materiale til atombomber.
'Vi gentager vores venindes budskab om, at regeringen, der udvikler og bygger atombomber, er den virkelige forbryder her,' siger Ellen Barfield, der deltog i en støttedemonstration for nonnen.
Ud over at dommen har vagt harme, er sagen også pinlig for militæret.
'Det er foruroligende, når en nonne på over 80 påviser svagheder i vores atomsikkerhed,' siger militærekspert Michael O'Hanlon.