Fyldte bakker med paneret fisk, bulgursalat og leverpostejsmasser bliver slæbt hen til langbordene. Folk rykker designerstolene ud, så andre kan få pladsen. Fade med mad og flere hundrede medarbejdere fornyer hele tiden kantinen i DR Byen på Amager. For at komme ind i kantinen, der om noget sted burde huse løssluppenhed, har vi først skulle melde os som gæster, få gæstekort og godkendelse af en vagt. Med kort på tøjet lister vi derefter ind for at høre, hvad der i virkeligheden foregår.

Det højloftede lokale brummer af en lystig frokostpausesnak. Mange emner har man at vælge mellem, , men DRs smadrede udstyr ligger ikke på tungen. I hvert fald ikke ved de borde, Nyhedsavisen taler med.

»Det har jeg ikke hørt noget om, » lyder det flere steder.

»Jo, jeg fik et nyhedsbrev om det,« siger én, men han har ikke sat sig ind i sagen.

Rene linjer

Vi sætter os i stedet ned med tallerkenen fyldt til randen. Udenfor er kranerne stadig i gang med byggeriet, men herinde ser alt ud til at være på plads i fancy stil. Rene linjer, blød belysning, moderne materialer.

Min bordherre mener, at ledelsen har overvejet nøje, hvilket af det gamle udstyr som skal smides ud og destrueres.

»Sådan er det når man flytter. Man har prøvet at sælge det meste, men til sidst vil der altid være noget tilbage, og hvad gør man så med det?« spørger han og rejser sig med bakken i favnen.

Heller ikke han havde lyst til at udtale sig.