Du har et barn, der er rask, og et, der lider af leukæmi. Så kommer dilemmaet. Reelt set skal en donor nemlig give samtykke til at donere knoglemarv, men hvad gør man, hvis det raske barn kun er et år gammelt.

Etisk Råd og Børnerådet opfordrer nu til, at man ændrer loven for donation, for små børn kan ikke spørges, og de lidt større børn kan opleve et pres for at donere.

"Jeg mener ikke, at børn på et år bør underkastes et operativt indgreb, der ikke er i barnets egen interesse. Heller ikke selvom det kan redde livet for en syg søskende. Jeg synes, det er et skred, at barnet bliver brugt som et middel," siger medlem af Etisk Råd Lene Kattrup til Kristeligt Dagblad.

Hun mener ikke, man bør bruge donorer under 18 år. I Børnerådet foreslår man at lade en uvildig instans tage stilling til, om en donation bør gennemføres. På den måde kan man undgå, at forældre og børn har det pres at skulle tage beslutningen. Det er en metode, man kender fra blandt andet Norge og Sverige.

"I den ideelle verden ville man kunne spørge barnet, men der er bare så mange interesser på spil her, at det er urimeligt barsk," siger formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen.

Hun peger derfor på, at der skal en lovændring til, så man får indført de uvildige instanser for at fjerne presset fra familien, som både har et raskt og et sygt barn.

"Forældrene er ikke en uvildig part og ikke kun det raske barns advokat, fordi forældrene også har et sygt barn og dets overlevelse, de skal tage hensyn til. Det er et kæmpe dilemma for familien, både for det syge barn, det raske barn i det omfang, det er stort nok til at forstå det, og for forældrene," siger Lisbeth Zornig Andersen til Newspaq.

De seneste ti år har 70 børn donoret knoglemarv til en kræftsyg bror eller søster - over halvdelen var børn under ni år.