Reality-genren anklages ofte for at være underlødig og grænseoverskridende.
På 'Paradise Hotel' har deltagerne sex med hinanden for rullende kameraer, mens 'Robinson Ekspeditionen' presser sine deltagere til at fortsætte, selv om de er skrækslagne.
Men hvor slem genren kan være, forstår man først, når man ser den liste, tvtid.dk har lavet over verdens værste realityprogrammer.
10. 'The Swan' ('svanen', red.) er en konkurrence for jævne kvinder, som gennemgår en række plastikoperationer for at blive den smukkeste.
9. I det danske program 'Sandhedens Time' bliver deltagerne stillet endog meget intime spørgsmål foran deres elskede, venner og familie. En løgnedetektor afslører derefter, om de taler sandt. TV3 står bag programmet.
8. I amerikanske 'Bridalplastry' ('brudekirurgi', red.) kæmper 12 forlovede kvinder om at vinde så meget plastikkirurgi som muligt, inden deres bryllup. Vinderen af hver uges udsendelse får et stk. operation.
7. 'Sister Wiwes' ('søster-koner', red.) handler om en mormon-familie fra Utah i USA, hvor hovedpersonen har tre koner. Nu vil han gerne have en fjerde, og tv-holdet følger konernes bestræbelser på at se lykkelige ud i alle skænderierne.
6. 'My Big Fat Obnoxious Fiancée' ('min store fede uudholdelige forlovede', red.) er et program, hvor deltagerne snydes på flere niveauer. Hvis hovedpersonen formår at gifte sig med Steve, uden at familien brokker sig, får hun 250.000 dollars. Steve er imidlertid en skuespiller, som opfører sig ganske forfærdeligt.
5. 'The Will' ('testamentet', red.) udmærkede sig ved at blive aflyst allerede efter første afsnit: En mange millionær udfordrer sine venner og familie for at finde en 'værdig' arving til sin ranch.
4. 'Toddlers and Tiaras' ('babyer og diademer', red.). Det amerikanske program får 'De Unge Mødre' til at fremstå som idealet på moderrollen: En række små piger konkurrerer i skønhedskonkurrencer. Mødrenes ambitioner spiller en stor rolle i døtrenes liv.
3. Indiske 'Dadagiri' har sneget sig ind i toppen af listen med konceptet: Du skal mobbes! En række studerende udsættes for grov mobning, og de skal forsvare sig. (UTV India)
2. 'Who's Your Daddy' (hvem er din far', red.) konfronteres en kvinde med 25 mænd. Hun skal så prøve at regne ud, hvem der er hendes biologiske far. Gætter hun forkert, får den falske far 100.000 dollars.
1. Og vinderen er............'Cheaters' ('de utro', red.). Dette program indeholder en masse vold og sex. Tv-holdet hjælper kvinder og mænd med at afsløre deres utro partnere. Det sker for åben skærm, hvilket flere gange har skabt voldelige konflikter. I dette eksempel stikker 'den afslørede' en anden mand ned.
Kilde: tvtid.dk