Flere bilister slog lørdag aften alarm og kontaktede politiet, da en slingrende lastbil skabte utryghed på Sønderjyske Motorvej.
JydskeVestkysten skriver, at en patruljevogn blev sendt ud for at indhente lastbilen, der blev stoppet på landevejen ved Sommersted nord for Haderslev.
Her bad ordensmagten den litauiske chauffør om at puste i alkometret.
- Det viste en promille på 1,6, men det er kun vejledende - en blodprøve skal afgøre, hvad den eksakte promille er, siger Erik Lindholdt, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten.