En lastbil, der slingrer mellem nødsporet og første vognbane er normalt et tegn på en fuld chauffør.
Det var dog slet ikke tilfældet, da en lastbil i weekenden blev standset af politiet nær Sorø på Sjælland, fordi flere trafikanter havde lagt mærke til den slingrende kørsel.
Den usikre kørsel skyldtes i stedet, at lastbilchaufføren havde valgt at peppe turen op ved at få oralsex af en kvinde.
Det fortæller Søren Nielsen, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
"Han har haft en seksuel forretning kørende med kvinden, så han er blevet noget distraheret af det, der er foregået i førerhuset," forklarer vagtchefen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Selv om den rumænske chauffør skabte lidt usikkerhed blandt de øvrige trafikanter på motorvejen med sin hyrdetime, slap han fra episoden med en advarsel.