Det er det, som ingen forældre bør opleve: at de overlever deres børn. Men i Tommy Kenter og Ann-Mari Max Hansens tilfælde er det sket.
- Jeg er i dyb sorg over at have mistet min elskede datter... Hun var særlig, hun var sin egen, hun var vanskelig, hun var helt vidunderlig, og jeg savner hendes forfærdeligt meget, skriver hun i en sms til Ekstra Bladet.
Sarah Caroline Kenter gik i sine forældres fodspor og blev selv skuespiller og var med i blandt andet "Buster" og "Elise".
Ann-Mari Max Hansen og Tommy Kenter er knuste. Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Tommy Kenter og Ann-Mari Max Hansen mødte hinanden i 1970'erne, blev kærester og fik datteren Sarah Caroline. Forholdet brast, men venskabet har bestået i alle årene.
I 2023 optrådte de med deres eget show "Love me Kenter".
Sarah Caroline Kenter blev kun 50 år. Det er ikke oplyst, hvordan hun døde.