Revalidering - skræddersyet uddannelse af ledige - er bedre end aktivering.
Det viser en frisk undersøgelse fra LO, som dokumenterer effekten af revalidering i forhold til almindelig aktivering, skriver Politiken fredag.
Undersøgelsen slår fast, at uddannelse via et revalideringsforløb fordobler chancen for at komme i arbejde i forhold til almindeligt, kort aktiveringsforløb.
Efter et år er 43 procent i job igen efter endt revalidering mod kun 18 procent af dem, der var i et aktiveringsforløb.
"Der er én gang for alle slået en tyk pæl igennem regeringens helt uacceptable nedprioritering af revalidering. Revalidering, der er skræddersyet til den enkelte, er naturligvis langt mere effektivt end en overfladisk aktivering, siger næstformand i LO Lizette Risgaard til Politiken.
Revalidering er uddannelse af personer, hvis arbejdsevne er begrænset af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Forløbet er typisk længere end ved aktivering og dermed også dyrere for kommunen.
Antallet af personer på revalidering er næsten halveret fra cirka 41.600 i 2000 til knap 21.800 i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik.
Trods undersøgelsens resultater afviser Erik Nielsen (S), formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL, at flere fremover skal på revalidering.
"Revalidering skal bruges af de svageste, hvis arbejdsevne er begrænset. De stærke ledige skal ikke på revalidering men direkte i uddannelse," siger han.
Hvad er revalidering?
Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp til en person, som har begrænset arbejdsevne.
Revalideringen skal bidrage til, at personen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet igen.
Det er kommunen, der bevilger revalidering.
Revalidering kan være uddannelse, optræning, omskoling eller ved særlige omstændigheder støtte til etablering af egen virksomhed.
Den økonomiske hjælp kan være kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse. Man kan få støtten i op til fem år.