Flere end 200.000 gange er videoen på Sarah Grünewalds profil på Instagram blevet afspillet.
Faktisk lige nu over 211.000 gange.
Normalt kender vi hende i flotte kjoler, som vært i "Vild med dans", men en gæsteoptræden i "Hvem holder masken?" resulterede i weekenden i en vidunrdelig og sød video på hendes profil, der i den grad har begejstret Sarah Grünewalds mange følgere på det sociale medie.
"Hvem holder masken?" er nemlig også hendes søns yndlings-program og hans reaktion, da hans mor bliver afsløret inden i Citron er simpelthen ikke til at stå for.
Du kan se videoen lige herunder.
- Jeg var faktisk rigtig meget i tvivl, om jeg skulle fortælle ham det, da vi havde set et par programmer af det. Fordi jeg følte lidt, at jeg løj over for ham, hvilket jeg jo egentlig også gjorde, og det var vildt ubehageligt, fortæller Sarah Grünewald efterfølgende til B.T.
Men det er heller ikke nemt at bede en seksårig holde på en hemmelighed, så tv-værten valgte alligevel intet at sige, før sønnen Louis altså fik sig en gedigen overraskelse.
Herunder kan du se, da Sarah Grünewald bliver afsløret inden i Citron.
Det sker i video nummer to.