Det anslås, at en gennemsnitlig dansk familie bruger 900 kroner i energiforbrug (400-kilowatt-timer) på at lave mad i deres køkken hvert år.
Det behøver man dog ikke affinde sig med, for med få ændringer af de daglige vaner, kan man spare helt op mod halvdelen af energiforbruget i madlavningen.
Først og fremmest handler det om, at ændre vaner og vide, hvordan man skal tilberede forskellige slags mad.
- Som udgangspunkt kan det altid betale sig at lave mad i mikrobølgeovnen i stedet for i selve ovnen, hvis tilberedningstiden er under 45 minutter, siger Benny Hebsgaard, der er energirådgiver hos NRGi, til Ritzau Fokus.
For ovnen er en rigtig energisluger, men der findes gode alternativer - også hvis tilberedningstiden er over de 45 minutter.
- Mad, der tilberedes i oven i et fad med vand i bunden, kan sagtens tilberedes på komfuret i en trykkoger. Det vil man spare 30 procent energi på, siger han.
Generelt er der mest energi, og dermed penge, at spare for dem, der kan planlægge deres tid. Kan man eksempelvis lære sig selv altid at tage op af fryseren, hvad man skal have til aftensmad, kan man spare meget.
- For hvert kilo kød fra fryseren, man lægger til optøning i køleskabet, får man en times gratis køleskab foræret. Desuden bevarer kødet bedre smagen ved denne type optøning, siger Benny Hebsgaard.
De senere år har ovnen dog fået sig en seriøs konkurrent på førstepladsen som køkkenets ubestridte energisluger, og det er espressomaskinen. Skal en maskine forsyne to voksne med kaffe på daglig basis, kommer det nemt til at koste over 300 kroner årligt i energi. Er det en espressomaskine med flere valgmuligheder, koster den hurtigt flere tusinde kroner årligt.
- Kog vandet i elkedlen, brug en stempelkande eller tragt og opbevar kaffen i en termokande, hvis du laver en kande, råder Benny Hebsgaard.
På energistyrelsens hjemmeside (sparenergi.dk) kan man finde flere gode råd til både indkøb og brug af ovne, kogeplader, mikrobølgeovne og køleskabe.
For køleskabet gælder i øvrigt, at det skal stå på 5 grader plus. Er der fryser i, skal den stå på minus 18 grader.
- For hver grad man har indstillet køleskabet forkert, koster det fem procent ekstra i energi årligt, advarer Benny Hebsgaard.
Fakta: Gode råd til at spare energi i madlavningen:
Ovnen behøver ikke være forvarmet op til den angivne temperatur, inden din frysepizza kommer ind. Sæt pizzaen ind med det samme og følg så anvisningen omkring tid. Et godt trick er at lade pizzaen stå 5-10 minutter efter, du har slukket for ovnen, så du udnytter eftervarmen og sparer 10-25 procent energi.
Det gør en stor forskel, om du koger mad i en gryde med eller uden låg. Låget holder på varmen og fordeler den bedre. På den måde kan du skrue ned for temperaturen og derved kun bruge en tredjedel energi.
Kan din mad tilberedes i gryde frem for en ovn, er det en rigtig god idé, da det kan give en besparelse på op til 70 procent.
Flere af de ting, vi laver i ovnen, kan faktisk godt tilberedes i mikroovn. Eksempelvis kan man godt bage en chokoladekage i en mikrobølgeovn ved 750 Watt i otte minutter. Efter fem minutters afkøling er den klar og du har brugt 75 procent mindre energi, end hvis du havde bagt kagen i ovnen.
Til gengæld glemmer mange at slukke helt for mikrobølgeovnen, når de ikke bruger den. Sørg for at intet står på standby ved at trække stikket helt ud af apparater i køkkenet - og i resten af huset.
Overvejer du at anskaffe dig en vandhane med kogende vand? Så overvej først lige, at den nemt koster 600 kroner årligt i stand by-tid alene.
Kilder: Energistyrelsen og NRGi
/ritzau/FOKUS