Håndboldspilleren Lasse Møller har gennem karrieren været slemt plaget af skader. Og nu er VM-backen nok en gang sat tilbage.
Så meget, at han må forlade det igangværende VM.
Dansk Håndbold Forbund (DHF) oplyser på sin hjemmeside, at venstrebacken har forladt VM-lejren i Malmø grundet et forstadie til et træthedsbrud i venstre lægben.
Han kommer ikke til at spille mere ved VM, lyder dommen.
Playmaker Rasmus Lauge er plaget af en skade og blev tidligere på ugen erstattet af Michael Damgaard i truppen. Lauge bliver muligvis indlemmet igen senere i turneringen.
Der er ikke blevet indkaldt en erstatning for Lasse Møller.
/ritzau/