De danske håndboldherrer fik en fin optakt til EM i Serbien om en uge.
Herrerne besejrede her til eftermiddag Island med 31-27 i NRGI Arena i Aarhus efter 16-14 ved pausen.
Sejren kommer efter en kneben sejr over Polen på 31-30 lørdag.
Igen i dag fungerede angrebsspillet godt, mens det kneb mere i forsvaret.
Desværre for danskerne måtte holdets stærke målmand Niklas Landin forlade banen før tid med problemer i lysten.
Skaden er dog ikke værre, end at han bliver klar til EM, lover landstræneren.
"Landin er klar om to til tre dage," sagde Ulrik Wilbek efter kampen på TV 2.
Mere usikkert er det, om den danske stregspiller Michael Knudsen når at blive klar til turneringen, hvor Danmark er blandt favoritterne sammen med Frankrig.