Afskaf bundfradraget og det særlige skatteloft, indfør reklameskat for techgiganter og skat på aktieindkomster. Sådan lyder nogle af ingredienserne i et nyt skatte- og fordelingspolitisk udspil fra SF, der skal være med til at mindske uligheden i det danske samfund.
Udspillet høster ros fra oppositionspartierne, mens eksperter efterlyser beregning af udspillets samlede effekt. Det skriver Information.
Baggrunden for udspillet er, at det danske samfund igennem de seneste 30 år er blevet et mere ulige samfund: Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark i dag blandt de lande i EU, hvor den rigeste procent sidder på den største andel af formuerne. Samtidigt har de fattigste ti procent af befolkningen oplevet en reel tilbagegang i indkomst.
Derfor skal det danske skattesystem gøres mere retfærdigt, mener SF.
Partiet har fået udarbejdet en rapport af tænketanken Cevea, som indeholder en række forslag til at forhindre uligheden i Danmark i at fortsætte med at stige. Rapporten skal forstås som et »diskussionsoplæg« til partierne i oppositionen og ikke som et egentligt politisk udspil.
- Vi trænger til en ny værdidebat herhjemme om, hvordan samfundets ressourcer er fordelt. I alt for mange år har den herskende skattepolitik handlet om at lette skatten for de rigeste i en forfejlet tro på, at deres rigdom så ville sprede sig til alle andre, siger partiformand Pia Olsen Dyhr (SF).
Hun mener, at en kommende rød regering skal blive målt på, om den formår at skabe større omfordeling, bekæmpe den stigende ulighed og sikre et økonomisk råderum til at udbygge velfærden. Hvis ikke det lykkes, har den spillet fallit.
Derfor indeholder debatoplægget ’For bedre velfærd og mindre ulighed’ bl.a. forslag om at afskaffe det særlige skatteloft og bundfradraget, indføre aktieindkomstbeskatning og en formueskat pa° 0,5 pct. af al nettoformue, der overstiger fem mio. kr., herunder ejerboliger og andelsboliger.
Derudover vil SF indføre en reklameskat rettet mod store techvirksomheder på tre pct. af salgsværdien på al slags reklame – trykt, digitalt, tv og i radio – der vises i Danmark. Men de konkrete forslag vender vi tilbage til. For selv om eksperter mener, at forslaget vil kunne nedbringe uligheden, så møder det kritik for ikke at give et bud på den samlede effekt af forslagene.
Birthe Larsen, økonom og leder af den akademiske ulighedsplatform BiS på Copenhagen Business School (CBS) kritiserer således SF’s rapport for ikke at indeholde et skøn over de samlede samfundsgevinster af forslagene.
- SF kan ikke konkludere, at hvis man sænker skatten i lavindkomstenden, så får man også nødvendigvis mere lighed i samfundet, siger hun og påpeger, at politikerne er nødt til at tage højde for de negative effekter og elasticiteterne for det danske samfund i deres beregninger.
- At sænke skatten for lønmodtagere i de lave indkomstgrupper kan mindske uligheden, men hvis virksomhederne samtidigt beskattes på en måde, så de får lavere profit, og der dermed bliver færre arbejdspladser, så risikerer de samme lønmodtagere at miste deres job og komme på arbejdsløshedsunderstøttelse eller bistandshjælp.
Ifølge Niels Johannesen, professor i økonomi på Københavns Universitet og forsker i skatteunddragelse, er det »oplagt, at forslagene om at øge personbeskatningen af kapital (øget aktieindkomstbeskatning og indførelse af formueskat, red.) vil reducere både formueuligheden og indkomstuligheden«.
Men som han pointerer er »faren«, at sådanne skatter potentielt også har nogle skadelige virkninger: »reduceret incitament til at skabe sin egen virksomhed og øget incitament for personer med høj kapitalindkomst til at fraflytte Danmark«.
Den bekymring deler SF-formanden ikke, da intet ifølge hende tyder på, at der mangler kapital i Danmark.
- Vi er et af de lande i verden, hvor det er aller nemmest og bedst at starte egen virksomhed med adgang til dygtige medarbejdere, et godt sundhedsvæsen og gode uddannelser.
Information