Ordet »uafhængighed« står ingen steder i den rapport om Kosovos fremtid, som FN’s særlige udsending Martti Ahtisaari offentliggjorde fredag. Til gengæld lægges der op til noget, der ligner, og det falder bestemt ikke i god jord i Serbien.

Ahtisaari præsenterede fredag planen for Serbiens præsident, Boris Tadic, der allerede ved første øjekast sagde nej tak på regeringens vegne.

»Jeg fortalte Hr. Ahtisaari, at Serbien og jeg, som serbisk præsident, aldrig vil acceptere selvstændighed for Kosova,« sagde Boris Tadic efter mødet til AP.

»Det kan jeg godt forstå. Det er svært at sige ja til at gå af med noget, der i flere hundrede år har været serbisk jord,« siger den 52-årige dansk-serber Boris Keseric fra Hillerød.

Han har boet i Danmark i 30 år, men følger stadig utrolig godt med i, hvad der sker i hjemlandet. Og Kosovo-rapporten bliver her mødt med stor skepsis. Han er glad for, at rapporten ikke garanterer uafhængighed til Kosovo, men at regionen alligevel får en grad af selvbestemmelse.

Boris Keseric frygter for, hvad der kan ske, hvis en løsning bliver trukket ned over hovedet på parterne.

Tænkepause

Frygten for optøjer deler Ahtisaari, og derfor vil FN give serbere og kosovoere endnu en chance for at blive enige om et kompromis.

»Parternes standpunkter er ekstremt fastlåste. Vi giver dem en chance til i februar,« sagde Ahtisaari ifølge Reuters.

Men den tidsfrist vil nok blive forlænget. Ifølge den russiske avis Vedomosti, så foreslår russerne en tænkepause på tre måneder, da rapporten ifølge dem ikke er helt gennemtænkt.

»Rusland er ikke negativt indstillet over for forslaget (fra Ahtisaari red.), men forbliver modstander af skridt, som ikke er helt gennemtænkt,« siger formanden for det russiske parlament, Leonid Slutsky ifølge avisen.

Rusland er historisk set tæt allieret med Serbien.

Beskyttet af FN

I rapporten foreslår Ahtisaari et multietnisk Kosovo, »der styrer sig selv demokratisk og med fuld respekt for loven«. Samtidig skal provinsen have sin egen grundlov og have fuldmagt til at indgå internationale aftaler. I praksis alle de faktorer, som definerer et uafhængigt land.

Ved at udelade ordet uafhængighed forsøger FN-udsendingen at tilfredsstille Serbien, som hidtil har nægtet at afstå Kosovo.

Ahtisaaris forslag betyder derfor, at Kosovo i praksis vil få selvstyre uden en formel løsrivelse fra Serbien. Der er dog mulighed for, at Kosovo med den nye status kan erklære uafhængighed selv, hvorefter det er op til resten af verdens lande at bestemme, om de vil anerkende provinsen som en uafhængig stat.

Det tvivler Boris Keseric på nogensinde vil ske.

»Den konflikt, den stammer ikke fra i går. Og den vil ikke blive løst i morgen. Den eneste løsning er på en pæn og fornuftig måde at snakke ved forhandlingsbordet,« siger han.

Historisk betydning

Boris Keseric anerkender, at langt størstedelen af befolkningen i Kosovo er etniske albanere. Men det ændrer ikke på den historiske tilknytning serbere føler til regionen.

»Det ville være det samme, som hvis en masse danskere flyttede til Sverige og så pludselig en dag sagde, at nu er det vores land.«

Kosovo er formelt en del af Serbien, men provinsen har siden 1999 i praksis haft selvstændighed under FN-beskyttelse. Den status accepteres dog ikke af politikerne i Serbien, hvor et massivt flertal af befolkningen sidste år stemte for en forfatning, der definerer Kosovo som en del af landet.